Jeg prøver at få den her radiator til at virke. Jeg har prøvet at trykke hårdt på ventilen, men den rykker sig ikke - nogle tricks eller tips til, hvad jeg kan gøre?

  • Let tap eller to, med en lille hammer.

    En papegøjetang kan også anvendes. Det giver et mere kontrolleret klem/tryk på ventilen end de "stød" man får fra hammerslag

    I to er vilde... Jeg plejer bare at trykke lidt forsigtigt på den... "Massere" den... Jeg skal overveje en meget lille hammer næste gang.

    Enig. Men det har op jo allerede forsøgt. Så der skal mere til. 🙂

  • Træk ventilen forsigtigt ud. Hvis det heller ikke virker så er ventilen defekt

    Det nytter ikke at trække, pinden er ikke fastgjort til inderdelen af ventilen, den skubber kun.

    Et par lette slag på stiften kan måske løsne den, ellers skal man have pakdåsen ud og lirke lidt inde i den, men det ville jeg overlade til en professionel.

    I alle de ældre huse og lejligheder jeg har boet i har jeg brugt en tang til at trække pinden ud. Det har aldrig ‘ikke’ virket. Jeg har aldrig oplevet at det har været selve ventilen der har været problemet, men kun at pinden sad fast og holdte ventilen lukket.

    Hvis det ikke virker at hive pinden ud og give den lidt massage bagefter, så kan vi snakke om at bruge en hammer.

    Jeg har en radiator hvor det er selve ventilen under pakdåsen der sætter sig fast. Så for min situation hjælper det ikke at hive i pinden. Hver gang den sætter sig fast bliver jeg nødt til at skrue pakdåse af og løsne ventilen.

    Det er en gammel radiator så det er nok kalk og slid der får ventilen til at sætte sig fast. Det har dog hjulpet lidt ikke at skrue pakdåsen alt for fast.

    Det kan selvfølgeligt være selve ventilen, men jeg har bare oplevet så mange gange at det er pinden. Iøvrigt er den hurtigste måde at tjekke det på vel bare at hive i pinden. 😀

    Iøvrigt er den hurtigste måde at tjekke det på vel bare at hive i pinden

    Ja det har du selvfølgelig ret i. Man skal bare passe på ikke at hive for hårdt 😊

    Personlig ville jeg bare lige skrue pakdåsen af og se om ventilen løsner sig af det. Så kan han også rense den og give den noget ny smørelse.

    Det er rigtigt at pinden kan være årsagen til blokeringen, men ud fra ventilens opbyggelse er det ikke en god ide at hive i den.

    Det eneste der låser pinden så den ikke bliver skudt ud af trykket er en lille kobber skive som klemmer omkring den, og den kan man nemt overmande med en tang så man pludselig har hevet pinden helt ud og ikke er i stand til at sætte den ordentligt i igen.

    Jeg forstår at det har virket for dig, og du har sandsynligvis en god følelse for hvor mange kræfter det kan tåle, men som professionel vil jeg . den metode fordi det langt fra er alle der har den fornemmelse for hvad det kan tåle.

    Hvis det er selve ventilen under pakdåsen, som bliver ved med at sætte sig fast, er der så noget man kan gøre eller må man bare anerkende, at det er på tide at bestille en VVSer?

    For mig har det hjulpet lidt at løsne pakdåsen en smule så den ikke er skruet alt for hårdt fast, men jeg tvivler på at den ikke sætter sig fast igen.

    Hvis den gentagne gange sætter sig fast vil jeg sige at det er tid til at skifte ventilen.

  • Har du 1-strenget anlæg eller 2-strenget?

    Altså mener du om der er et rør mere på? Der er et rør mere på den nede i den anden ende af radiatoren

    Jeg mener om dit varmeanlæg er to eller et-strenget. For hvis du har et et-strenget anlæg, så kunne problemet med manglende vand i denne radiator skyldes forkert dimension på mellemstikket.

    Ej okay . Jeg kan se at dit problem bare er at du ikke kan bevæge "pinden" (?). .. Det er vist let løst med en tang. Der er ikke nødvendigvis behov nogle dybere undersøgelser før du har fået ventilen til at fungere.

  • pil den lille pakdåse af (ja ja der kommer lidt vand men heller ikke mere) så lige se om du ikke kan rense pakdåse/stift, og sætte den på igen

    en ny koster 60,- jem&fix

    Når du siger lidt vand mener du så at der hele tiden løber vand eller? Jeg kan godt lukke for vandet derudtil, hvis det er bedst at gøre først?

    pakdåsen - bag den kan der godt ligge lidt vand, men der kommer ikke al vand fra radiator/system ud, bare bunden af en kop. man kan skifte pakdåse uden at lukke hele systemet og der kan nemlig opbygge en slags kalk på bagsiden som kan sætte sig fast.
    (nå 120 kr koster en ny)
    https://www.jemogfix.dk/danfoss-pakdaase-fra-fn/8113/9813543/

  • Jeg har en radiator med samme problem. Under pakdåsen sidder der en lille cylinder som pinden trykke på for at lukke flowet til radiatoren. Det nytter ikke at hive i selve pinden for det er nok den cylinder som pinden trykker på der har sat sig fast i lukket position. Du skal skrue pakdåsen af og løsne cylinderen ved at skubbe forsigtigt til den.

    Bliver den ved med at sætte sig fast efter du har løsnet den så skal du nok have fat i en vvs’er.

  • Hvem har tilsluttet den radiator? Normalvis sidder fremløb I toppen af radiator og returen i bunden (?).

    Jeg kan se af foto at pilen på ventil peger mod radiatoren, så jeg antager at dette er en Alm. Radiatorventil og du har fotograferet fremløbet? - men hvis der faktisk er tale en returventil på returlednignen, så vender ventilen forkert (se pil på din ventil)