Hej, Min kone har termin med vores første barn om en måned, og i den forbindelse dukker der jo mange spørgsmål op, som man aldrig havde troet man skulle stille 😅
Ét af dem er; kan man lade en nyfødt baby sove i en lift i en baby jogger klapvogn? Forudsat at liften spændes fast på en eller anden måde.
Hvis ja, hvad er så argumentet for at have både lift og barnevogn? Hvis nej, hvorfor ikke?
Undren opstod fordi vi har været så heldige at arve en barnevogn, men den har et kæmpe liggemål og så fik vi anbefalet klapvognen fra baby jogger til når vi skal på tur - hvorfor så ikke bruge den hele tiden?
Hvad kan barnevognen som klapvognen ikke kan?
Barnevognen er bedre isoleret. Babyjogger har en barnevognsdel som kan klikkes på. Men den er lille og barnet vokser fra den hurtigt. Babyjogger vender væk fra forældrene og det anbefales at lade barnet se mod skubberen mindst det første år, hvis ikke længere. Det lille barn orienterer sig mod forældrenes ansigt når de skal læse omverdenen og situationen (hvilket de gør 10-40 gange I minuttet uden at vi lægger mærke til det). Desuden kan de ikke skjule sig fra alle de indtryk der rammer dem når de vender ud. Da de ikke rigtig kan se (de kan ca se 30-80cm langt når de er 4 måneder gamle) er det vigtigt at de er tætte på den der skubber, babyjogger er meget langt nede, dvs langt væk.
Babyjogger kan ikke lade børnene sidde oprejst. De ligger altid halvt ned. Det er pisse irriterende og støtter ikke særlig godt. Det er en rigtig fin vogn til børnene der er større (ca 2 år), men til små børn synes jeg den er irriterende
Men kæmpe vogne er også kultur betinget. Det har man brugt meget i dk. Der findes et hav af andre klapvogne, som kan vende begge veje, som er nemme at klappe sammen og hvor barnet sidder højere, dvs tættere på skubberen, og hvor barnet kan sidde bedre oprejst og bliver støttet.
Liften er god det første halve års tid, til barnet vokser ud af den. Den er mindre hvilket en baby typisk godt kan lide, de er jo vandt til at være inde i mors mave, hvor der ikke er så meget plads.
Når de vokser ud af liften er barnevognen god, for der er plads til dem. Det lange liggemål gør at de kan bruge den indtil 2-3 års alderen.
Jeg havde selv baby jogger med lift og ingen stor barnevogn. Jeg bor et sted hvor mit barn ikke kunne sove lur ude, derfor var den til at tage på tur med. Altså var der ikke behov for en stor barnevogn. Særligt i byen er baby joggeren nemmere at komme rundt med, have med ind i butikker og på café.
Man behøver ikke have både baby jogger med lift og en barnevogn. Man kan få en lift der kan ligges i barnevognen, mange bruger bare deres sleepcarrier, andre bruger voksi poser eller lignende. Fordelene ved dem er at sleepcarrieren har mange funktioner, så den ikke kun bruges i barnevognen, men også som babynest indenfor. Mens voksiposen kan bruges lige så længe som barnevognen.
Så før i bruger en masse penge på udstyr så undersøg lige jeres behov. Vil der være mange café og ture rundt i byen under barsel kan liften og baby joggeren være en god ide. Men skal det primært bruges til lur, så sæt klap vognen til side indtil om et år eller to og brug barnevognen med lift/sleepcarrier/voksipose.
Babyjogger har for mig at se kun en fordel, og det er at den er ufatteligt nem at klappe sammen. Ellers vil jeg hellere slæbe barnevognen med end at lade et lille barn sidde fremadvendt i klapvognen.
Jeg synes også, barnet sidder dårligt i den, fordi ryggen ikke kan sættes ordentligt op (skal ikke kunne sige, om det er bedre med nyere vogne).
Vi har brugt den fra ca. 2 år
Jeg bruger baby jogger ude og barnevogn hjemme. Når de vokser fra liften, ligger de så de ikke kan se den, der skubber, i babyjoggeren. Jeg kan godt lide at gå tur med vågen baby, og kunne snakke med hende og se at hun har det godt.
Vi har kun brugt en babyjogger til vores sidste barn. Vi har ikke haft en barnevogn. Vi havde så købt den barnevognsdel, man kan klikke på (kan købes brugt), som vi brugte de første 6 mdr. derefter sov han bare i klapvognsdelen i en voksipose. De der kæmpe barnevogne med langt liggemål er slet ikke nødvendige.