I min datters vuggestue har alle børnene deres egen drikkedunk stående i en kurv, så de igennem hele dagen kan bede om vand ved at pege op på kurven.
Nu har jeg dog nogle gange hentet mens de var igang med eftermiddagsmad. Her har ingen af børnene haft deres drikkedunke på bordet, og to gange oplevede jeg, at min datter sagde “Vand!”, så snart hun så mig og pegede over på kurven. De første gange jeg oplevede det, så tænkte jeg, at det måske var en forglemmelse eller på grund af travlhed, at de ikke lige var nået dertil - og det er jo helt fair og så forståeligt, hvis det skulle ske engang i mellem.
Men i dag oplever jeg det så igen, hvor min datter efterspørger vand så snart hun ser mig træde ind på stuen. Jeg tager så hendes drikkedunk, og så siger de andre børn også “vaaand”, og pædagogen rækker ud efter kurven, så hun kan dele dem rundt. Det var tydeligt at de ikke lige havde sat sig til bords. Jeg kan derfor mærke, at jeg lige har behov for at spørge ind til det, så jeg spørger “Får børnene ikke deres drikkedunke, når I sætter jer til bords?”. Pædagogen svarer “Nej, for nogle børn kan jo simpelthen drikke en halv flaske vand inden de begynder at spise”. Jeg stivner lidt indeni, og siger: “Jamen hvad hvis de er tørstige?”. Hun responderer så med, at de jo får tilbudt vand, når de vågner fra lur. Jeg udfordrer hende så lidt ved at sige, at man da også sagtens kan være nået at blive tørstig igen inden eftermiddagsmad, hvis man er vågnet klokken 13.30 og klokken nu er 15.
Jeg var simpelthen så forarget over at en pædagog på den måde synes, at hun kan vurdere hvorvidt børnenes tørst og lyst til vand er reel eller ej, og at hun skal gøre sig til dommer over om de skal spise mad FØR de må få vand.
Min datter er enormt tørstig og glad for vand, så det giver et sug i maven på mig ved tanken om, at hun ikke tilbydes vand, når et måltid starter.
Please del jeres tanker om det her. Er jeg hysterisk?? Hvis nej, hvad gør jeg så? Jeg har ærlig talt lyst til at gå til ledelsen. Men måske er jeg i mine følelsersvold.
Jeg ville nok bede om en saglig begrundelse. Hvis man opdrager til madro (🫶🏼) så tror man på, at børnene selv kan regulere både sult og tørst, men det kræver, at de får valget og muligheden.
Ja, jeg har oplevet det omvendt, at min nemt glemte at drikke og samtidig (og måske pga det) havde problemer med hård mave. Det virker virkelig underligt at skulle afholde dem fra vand.
Det kan børn i en vuggestue da ikke selv regulere? De drikker nemt en drikkedunk før de skal spise. De gør børn i børnehaven selv, hvis de får lov.
Det er sjovt, for spædbarnet har som udgangspunkt selv reguleret både sult og tørst indtil det begynder at spise og drikke vand fra kop el lignede. Hvornår stopper denne evne mon ifølge dig? Og hvis børn kan drikke en halv liter vand inden frokost, har de voksne måske glemt at tilbyde vand før frokost? Når børnene ser vandet, bliver de tydeligt bevidste om deres tørst, som de selvfølgelig vil have stillet. Hvis jeg er tørstig inden et måltid, drikker jeg også et stort glas vand som det første.
Hvad begrunder du den påstand med?
Mine egne børn og deres venner 👍
Okay. Hvis du kigger på det med videnskabelige øjne gælder det modsatte. I det nye børnesyn ser man barnet som kompetent, så hele tanken om at "de gør det hvis de får lov" er en efterhånden gammel måde at se på barnet. Et barn spiser og drikker intuitivt til de er tre, herefter er de påvirket af normer, vaner og omgivelserne. Et barn drikker, hvis det er tørstigt, ligesom det spiser, hvis det er sultent.
Jeg drak mig til tider mæt før maden og det var i en skolealder. Ikke at jeg støtter at holde vand fra småbørn.
Hvis vi deler historier, så gjorde min datter det også, slugte en hel drikkedunk de første gange hun blev tilbudt det, og var kun interesseret i det, det samme med kop, men nu er nyhedsværdien gået af det, og hun drikker fint lidt af gangen under et måltid! Det tog et par måneder.
Hvis pædagogerne reagerer på at der bliver peget på kurven eller de siger vand, så ser jeg ikke problemet 😅 kh. en der har et barn der tydeligt drikker sig mæt, hvis ikke drikkedunken først kommer frem, når hun beder om vand
Enig. Min oplevelse var bare, at pædagogen nok kun reagerede på det, fordi jeg var der. Der var jo en grund til at de ikke havde fået dem før. Men det kan sagtens være mig, der tillægger det noget mere. Jeg synes bare det virker spøjst at min datter efterspørger vand som det første, når hun ser mig. Hvis hun vidste, hun kunne bede pædagogen om vand, så havde hun vel gjort det inden jeg kom 🤔 Men hvis man har lært, at man ikke må få vand i starten af et måltid, så stopper man vel med at spørge.
Måske det er værd at arbejde med den mistro, som du har overfor pædagogen? Hvis jeg havde så stor mistro uden et større grundlag, så havde jeg nok overvejet et vuggestueskift.
Hvis du tror at pædagogen kun reagerer på børnenes behov, fordi du er til stede i rummet, så er der langt større problemer end om, hvorvidt dit barn får væske til måltidet eller ej. Sorry to say.
Og oplever du at dit barn simpelthen spiser mindre, hvis hun har sin drikkedunk ved sig? ☺️
Det gør vores ene faktisk til tider. Dog oftes hvis hun er virkelig virkelig tørstig, altså at hun ikke har fået nok vand op til måltidet eller hvis de har lavet en masse leg og dans. Det sker dog ikke særlig tit og for det meste er hun god til at regulerer det selv.
Så er der jo lige præcis en god årsag til, at hun drikker store mængder vand; at hun ikke har fået drukket nok op til måltidet, eller at hun har været meget aktiv, og ikke har haft mulighed for at drikke undervejs i aktiviteten. Det giver jo god mening :)
Hvis børnene drikker en halv flaske vand inden de spiser eller drikker sig mæt, så er det sgu fordi de ikke bliver tilbudt vand ofte nok.
Og hvis de først reagerer når du kommer ind så har de givet op at spørge efter vand fordi pædagogen fx har sagt “Nej vi skal spise først”
Begge dele er problematisk.
Børn skal typisk i vuggestue alderen indtage 500-1,5 væske om dagen. Hvordan skal de nå at drikke 1 liter vand fra de bliver hentet til de skal i seng. - jeg er godt klar over de fleste børn ikke drikker så meget vand på en dag. Men du kan da spørger pædagogen ad om det samme, nu hvor de ikke må få noget at drikke i dagligdagen. Jeg forstår dig godt
Jamen står dunkene ikke til fri afbenyttelse på gulvet?
Nægte børn at drikke vand og de alle sammen råber på vand så snart de ser at en får?
Altså er vi i Danmark eller et u-land??? Det er VAND, en menneskeret? Kan virkelig ikke forstå at de ikke kan få en slurk hvis de vil have det og at de i kor beder om vand så snart en voksen udefra kommer ind. At holde drikkedunken fra dem er da en underlig pædagogisk tilgang, de begynder da førsr at tage store slurke og drikke for meget, hvis de lærer at vand er en ting de bliver nægtet og får sjældent.. så er det eneste logiske jo at slubrer i sig?
Jeg havde snakket med pædagogen og sagt at mit barn skal have vand når de vil, og hvos det gir problemer, så ledelsen.
Jeg synes du skal gå til ledelsen, ja. Du er overhovedet ikke hysterisk, selvfølgelig skal muligheden for vand altid være der, og især stående fremme ved et måltid.. ej får det helt skidt ved tanken faktisk…
I mine børns institution har de altid en drikkedunk eller glas med vand til måltiderne. Jeg ville som dig, nok også undre mig, hvis de ikke havde det.
Hvis du oplever, at dit barn er så tørstig og det ikke fungere, at h*n skal spørge efter det, så synes jeg sagtens du kan tage en snak med pædagogen, så I kan finde en god løsning😊
Kunne man overveje at der bliver råbt vand af alle børn som en kædereaktion?
Børnene skal selvfølgelig have vand hvis de er tørstige men nogle børn drikker sig mæt først. Men derfor syntes jeg nu ikke det er grund nok til alle ikke får vand til maden.
I min vuggestue har vi altid vand ved bordet, når der er mad på bordet - formiddag og eftermiddag finder vi drikkedunkene og til frokost får de kopper. Jeg oplever sjældent nogle problemer, så er det, at der bliver leget med drikkedunken. Hvis et barn drikker rigtig meget, kan vi godt finde på efter nogen tid, hvis barnet slet ikke spiser at sige: “Nu tager jeg lige drikkedunken, mens du får lidt mad” og så står den midt på bordet, når de så har spist lidt, så får de den igen - bare så der også kommer mad indenbords, men det sker yderst sjældent, at det er nødvendigt🤗
Jeg synes absolut ikke at du er hysterisk! Jeg ville helt sikkert stille mig undrende hos ledelsen og den pågældende pædagog. Og hva så, hvis de vil drikke en halv flaske vand til eftermiddagsmad, så må de gøre det? Tænk sig at ikke have mulighed for at få en tår vand når man lige har spist sig igennem et par rugbrødsmadder. Jeg synes på ingen måder, at pædagogen har et sagligt eller fagligt grundlag her. Vh en pædagog
For at svare ærligt på det afsluttende spørgsmål, så synes jeg du lyder en smule hysterisk.
Tak! Det perspektiv har jeg også brug for 🙏🏻
Nej, overhovedet ikke. Børn der sluger en halv eller hel flaske vand er mega tørstige og er ikke blevet tilbudt vand ofte nok (eller de har sagt nej fordi de var gang i noget spændende). De regerer først når du kommer ind fordi de har lært at pædagogerne siger nej, medmindre der er en mor eller far i nærheden (ej måske det fordi din datter fik vand og så ville de også og pædagogen ville ikke sige nej til dem foran dig).
De børn får ikke nok vand i løbet af dagen 100%
Hvad er konsekvenserne af at de får for lidt vand?
Dehydrering?
Jeg har tiltro til at medarbejderne på institutionen nok skal reagere hvis børnene begynder at vise tegn på dehydrering. At børn beder om vand er i min optik ikke tegn på dehydrering.
Det er da på ingen måde hysterisk. Jeg er enig med dig OP..
Børn skal bare have adgang til vand (og mad) når de er sultne!
De er så fint udstyret med evnen til at regulere sult og tørst fra de er spædbørn og støtter man dem i det, ja så går det så fint. Gi de børn noget vaaaand!
Synes også det virker usagligt. Nogle mennesker er gode til at drikke væske løbende, men inklusiv mig selv, drikker primært deres væske gennem måltiderne. Så hvis man ikke må få noget dér, så får man jo langt fra det man skal bruge for at have det godt. Jeg arbejder selv i en integreret institution, og der har alle børn flaske eller kop foran sig. Men vi kan godt nogle gange sige " så er det tid til du tager noget at spise, Tobias", og kan måske række/flytte den længere ind på bordet. Men det er jo kun, hvis barnet bliver ved med at hænge over flasken og generelt er dårlig til at få spist mad. Der giver det mening at anvise, at nu har du fået stillet den værste tørst, og så kan du drikke mere når du har spist lidt.
Jeg synes du skal vælge en institution til din barn som du har tillid til. Jeg synes ikke, det lyder som om, du har tillid til at de professionelle vokse, som du overlader dit barn til, har styr på de mest basale behov.
Jeg synes dog ikke du har nogen som helt at være bekymret over.
Slap nu af. Der er ingen, heller ikke vuggestuebørn, der tager skade af at være tørstige engang imellem. Pædagogerne er både uddannede i hvad de laver, og har væsentligt mere erfaring end dig. Mon ikke de har erfaret at måltidet forløber bedst på den måde de afvikler det?