Hej forældre,
Min mand (30) og jeg (29) er i slutningen af oktober blevet forældre til en lille guldklump, der nu har rundet de ti uger.
Nu til sagen: Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at min mand er meget forelsket i vores barn, og at han er rigtigt glad for at være far til barnet.
Imidlertid kan jeg godt blive frustreret over, at han ikke tager mere initiativ til at nusse og lege med barnet. Jeg synes, at han ofte behandler det lidt som en tjans - nu skal barnet trøstes, nu skal barnet puttes. Han kan godt hygge sig med barnet, fx under bleskift hvor han snakker og dikkedikker med barnet, men ellers så ender han hurtigt med at sidde og scrolle på sin telefon, når han sidder med barnet. Herregud, jeg er også kun et menneske, så når jeg bruger en dag alene med barnet på barsel, så kan jeg også godt have brug for 'voksentid' undervejs, hvor jeg doomscroller mens jeg ammer, eller ser tv mens jeg pludrer og underholder barnet.
Jeg synes bare, at det er ærgerligt, at han så hurtigt mister tålmodigheden og fokusset på barnet. Når han har været ude hele dagen på arbejde osv. og så kommer hjem, så ville jeg ønske, at han bidrog med mere kvalitetstid til barnet.
Vi har samtidig haft nogle diskussioner omkring fx mavetid, som min mand mener er "overrated", og derfor har jeg også en følelse af, at jeg skal sørge for på vegne af os begge to at barnet får mavetid nok. Hvis jeg beder ham om det, så vender han bare barnet på maven og forsætter med sine egne aktiviteter, indtil barnet klager og så tager han det op. Det skal siges, at min mand også bliver påvirket af sin ven, der har en meget afslappet tilgang til børneopdragelse (men denne ven har også flere børn).
Jeg kan forstå, at mænd nogle gange føler sig overflødige i de første måneder at børns liv, fordi de ikke kan amme og trøste på samme måde. Jeg ville dog ønske, at min mand gjorde sig mere umage og kom mere på banen på de punkter, hvor det kunne aflaste mig.
Jeg har også overvejet om min mand måske nogle gange ikke rigtigt ved, hvad han kan lave med barnet, og jeg kan også mærke, at han nogle gange 'aber efter' mig, når han har set mig pludre eller synge for barnet. Jeg tror bare, at jeg efterspørger, at han prøvede at være mere tilstedeværende overfor barnet, men jeg kan samtidig også godt tænke, at jeg er en lidt hysterisk og måske også hyklerisk mor???
Hvad er jeres tanker og erfaringer om fars rolle overfor og interesse i barnet den første tid? Har I haft mange samtaler om det, og er det overhovedet værd at lade sig frustrere over som mor...
I er helt nye. Han skal nok også lige finde ud af hvilket ben han skal stå på. Jeg har generelt en oplevelse af at min søns mandlige rollemodeller (også far) kommer mere og mere på banen jo ældre han er blevet. Han er 2 nu og nu bliver der rigtig tumlet og leget med ham :)
Enig i den her og kan spejle problematikken. Jeg ville ikke tage den kamp nu, men give det lidt tid. Jeg er sikker på, at din søn får rigeligt med stimuli/mavetid, selvom det kun er med dig ☺️
Fædre skal generelt bruge mere tid på at lære at nyde tiden med deres børn (første gang). Du har haft barnet i maven og din hjerne har i hele den periode gjort dig klar til at du skal være mor.
Han er "pludselig" blevet far. Og det skal man lige igang med. Hvis han dikke-dikker og pludrer med barnet er han rigtig fint på vej. Som barnet stille og roligt kan give mere tilbage, vil du sikkert også opleve at far engagerer sig mere. Og husk nu at det er ok at I ikke gør tingene ens...
Ift. mavetid så er det dog vigtigt. I den forstand at mere mavetid betyder at jeres barn ikke får fladt baghoved og hurtigere lærer at kravle, sidde og gå. Så den del skal ikke negligeres.
Telefon skal I begge være meget opmærksomme på. Børn i alderen 0-2 år er dybt afhængige af øjenkontakt, ansigtsudtryk og nærvær. Så det må være når man sidder på potten, ligger i sengen eller partneren har baby.
Min kæreste var meget på samme måde, især i starten. Tror også det kom af usikkerhed i den nye rolle og uvidenhed ift hvad man kan lave med så lille en :-) Det bliver bedre og bedre nu, vores søn er 15 måneder, og deres bånd bliver hver dag stærkere. Så vil tro at tiden er jeres ven! Og så at give ham nogle succesoplevelser med jeres barn, så han også finder mere ro i rollen.
Mand her med et barn. Jeg er mere på, fordi jeg hygger med det men der er mange fædre som ikke gør det i min omgangskreds. Jeg synes det er helt fint og i skal jo heller ikke være ens med barnet, det vigtigste er i er autentiske og snakke om disse ting. Der kommer mange situationer i opdragelsen i nok kommer til at have hver jeres tilgang til. Og det er ok, så længe i taler om det hvis i ikke synes det passer mere eller i ikke har sammen linje.
Personlig synes jeg det er vigtigt at man giver barnet fokustid, men børn kan/skal også lære at underholde sig selv. Vores er dårlig til det, fordi der altid har været en som legede med barnet. Så det er bare den måde vi har gjort det.
Fortsæt med at snakke sammen om det. Er du bange for at barnet går glip af noget? Eller hvad er faktisk din bekymring?
Tak for dit perspektiv! I virkeligheden munder det jo nok ikke ud i en reel bekymring, men jeg kan nogle gange godt føle, at jeg skal give kvalitetstid for to. Jeg ville elske, at min mand kom hjem og bare hyggede sig med barnet og hyggede om barnet, men det bliver på en meget praktisk trøste-trøste måde. Sådan, man reagerer bare lige når barnet begynder at blive rigtigt utilfreds.
Jeg vil sådan gerne have, at der er plads til begge vores måder at være forældre på... jeg føler mig måske bare overladt med alle opgaverne som mavetid, stimulering, øvelse i at pludre og sige lyde... men altså, jeg ved jo også godt, at mit barn nok skal lære at gå og tale, selvom min mand ikke er ligeså meget på som mig!
Måske skal du vende det lidt op. Du lyder til at være meget optaget af at stimulere dit barn på alle parametre, det er sikkert også rigtig godt. Han lader bare bare være og lære at være af sig selv. Måske er det også meget godt for barnet. Om lidt er dit barn 9 måneder og i gang med at kravle til Nordnorge da du tillod dig at kigge ind i opvaskemaskinen i 2 sekunder, og det er bare sjovere og så kommer far nok mere på banen uden telefonen.
Jeg har det lidt som dig, OP. Jeg er også langt mere på end min partner (k) og ville ønske lidt mere initiativ fra min partner ift. baby og babys (8 mnd) behov, inkl. bare at ligge på gulvet og pludre med baby. Tror man er meget forskellig i sin måde at gøre ting på, men ærligt så synes jeg at det er lidt for ‘nemt’ den måde din mand og min partner gør det på.
På den lange bane er min erfaring at det øgede engagement resulterer i at mine børn favoriserer mig, så på den måde bliver jeg ‘belønnet’ for min ekstra indsats. Det er hårdt at være default parent, men også megs givende.
10 uger - jeg synes lige du skal give ham en chance for at finde sin rolle
10 uger, alt er nyt og spændende med det her barn. Er det for meget at forlange at man kan holde fokus på barnet mere end fem minutter ad gangen inden man begynder at hive telefonen frem og doomscrolle?
Det er helt nyt for ham og nej det er ikke for meget at forlange men alle folk kommer ikke lige så hurtig ind i forældrerollen
Jeg tænker det lyder til far gør det så fint. Men far gør det ikke på din måde, det du vil have og det trigger dig.
Så længe far er engageret og ikke skader barnet, kan jeg ikke se problemet. Slet ikke fx i at han gør mave tid anderledes end dig.
Vi har ikke haft nogle samtaler om det her, andet end far har udtrykt at føle sig ret til overs og talentløs fordi ingen af vores har ville trøstes eller holdes særligt længe af ham som små. Også har han også fundet ud af at han ikke duer særligt godt med babyer. De giver ikke meget igen. Og det forstår jeg sådan set godt - jeg synes også børn klart bliver “sjove” omkring 2 år. Nyfødte er nuttede men stadiet fra nyfødt og indtil de går, forstår og snakker det er for mig fyldt med meget aaaaaargh.
Det betyder ikke jeg ikke elsker mine børn eller ikke er engageret. Men du ville garanteret kunne finde ting ved mit moderskab som du fandt ikke særligt engageret. Fx at min 2 årige åd is han fandt uden for i dag, at den yngste som spæd lå og kukkelurede selv, jeg var ikke over ham hele tiden. At jeg ikke har gået slavisk til værks med Mavetid med nogen af dem. Og meget andet.
Jeg ville ikke bruge krudt på det - lade mig frustrere over det. Så længe far ellers er med i og tage sig af baby, holder af baby og hjælper, så ser jeg ikke problemet i at I gør tingene forskelligt.
Du har helt ret i, at far ikke skader barnet, og han holder rigtigt meget af barnet! Føler heller ikke jeg bør bruge krudt på det, men uha jeg bliver irriteret når jeg gang på gang ser ham scrolle med barnet på lårene mens mit barn kigger op på ham og søger øjenkontakt...
Jeg skal ikke kunne se mig fri for at have kigget på telefon, fjernsyn eller snakket med andre imens mit barn har kigget på mig.
Som en anden nævner: måske sænke skuldrene lidt over for dig selv? Så det ikke bliver en ond selvforstærkende cirkle om et helt træningsprogram du skal nå, ræs om ting barnet skal opnå/gøre, milepæle, leve op til sundhedsplejerskens forventninger og hvad har vi. Vores nummer to har jeg virkelig trykket på pyt knappen med mange ting og han er den af de to der er mest fremme i skoene med udvikling. Han har fået Mavetid når jeg kom i tanke om det, vi har ikke decideret øvet at pludre eller tænkt at han skulle stimuleres på en bestemt måde.
Lige om lidt æder barnet blomsterjord, kaster med fjernbetjeningen og hiver katten i halen. Uanset tilgang skal det nok gå alt sammen. Baby bliver ikke svigtet af at far ind imellem misser at der søges øjenkontakt.
Jamen jeg er enig med dig, jeg er da heller ikke fri for skærm. Men der er forskel på at sidde med barnet der søger øjenkontakt og så at kigge på sin telefon mens barnet laver noget andet. Jeg synes godt man må pointere overfor hinanden hvis man har gang i noget uhensigtsmæssigt
Det kan jeg sagtens forstå du bliver irriteret over. Det synes jeg faktisk også er for dårligt af ham. Øjenkontakt er så vigtigt. Det synes jeg sagtens du kan pointere på en rolig måde, f. Eks. “Barnet kigger på dig, han vil gerne snakke med dig”.
Noget af det kunne jeg lige så godt have skrevet. Min mand tager mavetid seriøst, men de andre ting passer meget godt. Han tager aldrig og skifte ble, jeg skal direkte bede om det og selv der sker det 1 ud af 20 gange. Har ingen gode råd, er selv fyldt op af det 🫠
Er det hans måde at være over for barnet der går dig på eller er det hans telefon forbrug der reelt det går dig på?
Ja, jeg kan godt se, at jeg måske skulle have lagt mere vægt på hans forbrug af telefon i opslaget.
Jeg accepterer jo at han dyrker fritidsinteresser indenfor og udenfor hjemmet som computerspil med venner, fitness og træning... men det faktum at han næsten altid har mobilen i den ene hånd når han har barnet i den anden, det synes jeg er mega provokerende...
Skærme er en kæmpe faktor i bonding og senere hen i interaktioner. Flere of flere undersøgelser viser, hvor skadeligt det er for vores samfund i det hele taget at hele tiden have en lille skærm foran hovedet. Det er noget andet end et tv der hænger på væggen eller en computer skærm. Bare fordi man tror man bare hurtig kigger på skærmen, men det bliver til meget længere tid end man tror. Ethvert telefon måler skærmtid. Tal med hinanden om jeres skærmtid. Hvad bruger I egentlig tiden på på skærmen? Tjekke klokken? Få et ur? Se hvem der har skrevet en besked? Få et smartwatch, som regel kan et svar vente. Se hvad breaking news skriver? Lige gyldigt. Dit mobilspil har sendt en notifikation at du går glip af et tilbud eller dine live er fyldt op igen? Slå så mange notifikationer fra som muligt, sæt nogle notifikationer på lydløs. Mail fra arbejde? Lad den være (hvorfor er det overhovedet på ens private telefon?), han har fri, det kan vente til han møder ind igen.
Afinstallere en del sociale medier apps, der er mindre skærmtid hvis man skal logge ind på browseren. Prøv en forskel med at sætte sig med en bog i stedet for telefonen og se, hvor lidt man kan få læst frem for hvor lang tid man kan blive holdt fast af en skærm. Aftalt fælles skærmfri tidspunkter som gælder alle. Nej, I behøver ikke at tage 400 billeder pr dag. Hør radio eller podcast eller musik, men lad skærmen blive slukket på bestemte tidspunkter. Det er hårdt og jeg er ikke hellig.
Min partner varm på samme måde i starten. Kan huske han engang sagde til mig at det var fordi han ærlig talt ikke vidste hvad han skulle and kunne gøre.
Men med tiden kom han efter det. Nu er vores dreng 14 måneder og min partner trives i rollen som far. Tror skiftet kom omkring 3-4 måneder og det bliver bedre og bedre dag for dag.
I fht mavetid, så havde vi samme snak. Min partner er fra en anden kultur hvor man enten holder barnet hele tiden eller lader dem sidde i en autostol/ligende når de 'kan være med'.
Jeg sagde bare at det var det lægen, sundhedsstyrelsen, sundhedsplejersken siger det og du kan se 'her, her og her, at det er vigtigt pga xyz' og så fattede han det.