Jeg er ret meget i tvivl om, hvad der giver mest mening nu: Jeg er 28 år og er på kontanthjælp og har kun gennemført 10 klasses eksamen ,
Til gengæld har jeg bestået Dansk A, Engelsk A og Matematik B.
Skal jeg tage en fuld gymnasial uddannelse eller HF? Eller tage Matematik A og prøve at søge ind på uni via kvote 2? Problemet er, at det hele tager mange år. Samtidig vil jeg gerne have et familieliv på sigt
finde en kone, få børn osv. Og ærligt talt føles det som om “det er nu”, hvor mange kvinder begynder at få børn, så jeg er bange for, om det allerede er for sent.
Så hvad er mine realistiske muligheder? Er der nogen her, der har stået i en lignende situation? Hvad gjorde I?
Og det store spørgsmål: Burde jeg bare finde noget ufaglært arbejde, der betaler okay og begynder at etablere en familie eller er det stadig værd at uddanne sig?
Vælg en anden løsning:
Tag en uddannelse som ikke kræver en gymnasial eksamen. Det kunne være:
Elektriker (der er stor mangel på dem og mange fremtidige jobmuligheder)
Fængselsbetjent (stor mangel på dem og løn under uddannelse)
Eller kranfører! Er ikke for enhver, men tilgængled er man ud på job på 12 uger + kan man tjene 200-250 i timen.
Det behøver ikke være uni eller ufaglært. Det er to ekstremer. Har du overvejet om der er en professionsbachelor, der kan give mere mening for dig? Det kunne være en mulighed for at komme hurtigere ind på arbejdsmarkedet. Desuden er det ikke alle universitetsuddannelser, der fører direkte ind i et job, og hvis du tager sådan en retning, kan det være, du bliver nødt til at være lidt mere kreativ.
Husk der også er erhvervsuddannelser, der er mange flere en tømrer, mure, elektriker. Der er også elevløn i stedet for su så indkomsten er noget højere, hvis det pludseligt skulle gå stærkt.
Det er ikke for sent, andre gør det, andre har gjort det, og andre vil gøre det i fremtiden.
TLDR: Jeg er stor fortaler for at tage en uddannelse.
Jeg tror at de fleste videregående uddannelser kræver en gymnasiel eksamen, enkeltfag er muligvis ikke nok. Heller ikke til kvote 2, men ret mig endelig, hvis jeg siger noget vrøvl.
Derudover: du er over 25, så du kan overveje voksenlærling (hvor lønnen er okay), som kan kombineres med EUX, der giver adgang til videregående uddannelser. Det tager nok 4 år, men du behøver ikke at sætte alt på pause. Det mener jeg dog heller ikke, at du behøver, selvom du vælger at tage en eksamen på SU. Flere starter/har familie mens de er på SU.
Jeg startede en erhvervsuddannelse (voksenlærling) da jeg var midt/sidst i 30'erne, og det var med flere uddannelser/forløb i bagagen, men jeg kom også fra kh. Det har jeg ikke fortrudt.
Uanset om du vælger at bruge f.eks. 7 år på uddannelse eller ej, så vil du - om 7 år - være 7 år ældre, enten med mere uddannelse eller uden mere uddannelse. Så jeg mener at du bør fokusere mere på fremtiden og de udsigter du kan have når du når dertil.
Der er også enkeltfag, fjernstudier, og deltidsstudier, som kan kombineres med arbejde mod at det så tager lidt længere. Dertil er der komtencegivende kurser, og der er arbejdspladser som vælger at tilbyde forløb med løbende udvikling og opkvalificering, disse er dog ikke sat i system eller underlagt regulering/rapportering, så jeg har ingen ide om kvaliteten eller udbudet af dem.
Det med familie har jeg ikke rigtigt nogle råd til. Det lader til ofte at være noget, der bare sker mens folk laver noget andet.
Erhvervsuddannelse er et godt bud, særligt som voksenelev. Mange grundforløb kan tages online og er SU berettiget. Resten af tiden får du elevløn.
Du er 28 år, du har maaaaaange år endnu. Den videre gående uddannelse jeg gik på var 25% omkring 30 år da de startede.
Derudover er universitetet heller ikke det eneste sted at uddanne sig, navnligt ikke hvis man ikke rigtigt er bogligt stærk.
Hvad er dine interesser? Det vil gøre det noget nemmere at hjælpe dig.
Du kan få en erhversuddannelse hvis du kan finde noget med interesse :)
Men jeg er fortaler for uddannelse, især før du får børn. De er pisse dyre i drift og hvis du mister dit job mens du har familie er det altså en meget værre situation end lige pt. hvor du ikke har de ekstra bekymringer og udgifter :)
Er du interesseret i at tage en uddannelse der kræver gymnasiel? Hvis ja, så færdiggjor en HF. Hvis du heller vil tage en erhversuddannelse så undersøg om du kan komme ind. I begge tilfælde: tag en uddannelse da du stadig er ung og ska arbejde mange år endnu
Tag en uddannelse, f.eks. får en kontorassisten mindre i løn end hvis du er assistent. Over et livsforløb giver det stor forskel. Og husk en uddannelse giver mere i løn også selvom du arbejder med noget andet end du er uddannet til.
Uddannelse kan altid betale sig i det lange løb.
Kontanthjælp er lort, se og kom væk. Bliv håndværker ellers læs til ingeniør ( 🤓🧠)Tag et adgangskursus eller enkeltfag de udbydes de fleste steder, så er der Su i stedet for kontanthjælp. Find et studie job hvis det muligt, afhængig hvad der interesserer dig, teknik, mennesker, bygninger, elektronik, produktion osv.
Du er 28. Det er stadig ungt. Du er på kontanthjælp og med mindre du har et eller andet særligt talent du kan tjene en god stabil løn på, så er livet som ufaglært ikke særligt fantastisk. Kone, børn, bolig m.m koster penge.
Jeg ville seriøst tage mit pænt sammen og investere de år det tager at få noget ud af uddannelsen - vi bor i et land hvor uddannelse er gratis, du får SU og kan supplere med studiejobs. Tiden går alligevel!
Du har også højere chance for at møde kærligheden igennem studie og jobs - og måske nogen som også vil noget med sit liv.
Kom IGANG og drøm stort!
Hey makker. Vil gerne fortælle lidt, om hvordan jeg gjorde. Måske kan du bruge det til noget. Jeg droppede ud af 2g på HHX - havde færdiggjort nok fag til at søge ind på en kontoruddannelse. Vi har mange forskellige kontoruddannelser indenfor handel, salg, økonomi, you name it. Her skal du efterfølgende finde læreplads i enten det private eller offentlige. Vil tro, at det private har mere at byde på. Jeg tog selv en indkøbsuddannelse som elevplads. Jeg mener, at du kan få “voksenløn”, da du er over 25. Mener man er oppe og hente 26 før skat.
Jeg kender rigtigt mange, som har gjort dette. Jeg tog den selv som 21 årig, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle. Jeg sidder i dag i en god stilling med fantastiske kollegaer og tjener ok nok til at have et fint og stabilt liv. Det handler bare om praksis erfaring i erhvervslivet. Akademiske uddannelser giver også pote, men det er det samme du lander i. Det er hvert fald en hurtigt og fin overgang til arbejdsmarkedet, vil jeg mene.
Jeg læser nu min gymnasiale eksamen færdig nu som 26 årig. Go for it!
Nu tager du dig sammen og bruger den intelligens ordentligt! Du har store dele af nedenstående kursus gennemført allerede:
https://www.adgangskursus.dtu.dk/
Så bliver du ingeniør eller maskinmester. Begge er bachelor niveau. Begge er færdige uddannelser. Diplom har indbygget erhvervsforløb.
Smut nu med det kvindesnak... Det irrelevant bullshit slavepisk af dig selv, som øger din mentale stress via en kunstig tidsfrist. Du kun fucking 28!!!
Du er mand så det biologiske ur tikker slet ikke så hurtigt.
"Og ærligt talt føles det som om “det er nu”, hvor mange kvinder begynder at få børn" - Ja, men nok ikke med dig. Fordi du har ikke meget at bidrage med.
Lav en liste over de uddannelser du kan komme ind på med det du har nu. Og lav en liste over hvad du kan komme ind på hvis du tager en HF.
Vælg det der tiltaler dig mest og gør det. Hvis det er HF vejen, så find et job ved siden af. Du er 28, du har ikke brug for at gå i byen hver weekend, så du burde nok have tid til det. Desuden skal du sørge for at være i fysisk ordentlig tilstand.
Hvis du spiller dine kort rigtigt, så er du måske om 5 år ikke en total fiasko.
Vildt at du syntes det er nødvendigt at pille folk ned. Nu kan der jo være mange grunde til at man ikke er nået så langt karrieremæssigt, og dine råd indeholder præcis samme info selvom du finder en måde at give dem på som ikke piller al selvtilliden fra en person der meget tydeligt slås med den allerede
"piller al selvtilliden fra en person" Hvilken selvtillid synes du personen ovenfor har? 28 år and nothing to show for it.
Der kommer et tidspunkt hvor man er nødt til at lægge curling-strategien på hylden og gå mere direkte til vedkommende. Istedet for at rable om at få børn. Som han beskriver sig selv lige nu er han åbenlyst ikke værd at avle på, må jeg gå ud fra at enhver fornuftig kvinde til konkludere. Jo før det går op for ham hvor han her, jo tidligere kan han igangsætte en plan for at komme ud af den elendige situation.
Jeg er på andet ægteskab, fik børn sent og skal nu til at starte ny uddannelse her i 40’erne - lad være med at tænke så langt frem, men ta’ et skridt ad gangen og se hvilke muligheder der byder sig.