Jeg ved ikke hvordan jeg skal bruge min uddannelse som sygeplejerske..
Jeg er uddannet sygeplejerske for snart 3 år siden, og har været sygemeldt lige siden. Jeg kom desværre ud for en ulykke kort efter jeg blev færdiguddannet, og fik pådraget mig en varig skade i ryggen. Jeg nåede aldrig ud i job, og har derfor ikke erfaring jobmæssigt indenfor faget.
Jeg kan ikke varetage et job af fysisk krævende karakter, da jeg ikke kan holde til at stå op ret længe ad gangen.
I de 3 år jeg har været sygemeldt har jeg været i jobafklaringsforløb hos jobcentret, og været i praktik på et plejecenter. Dette måtte jeg afbryde da det var for hårdt fysisk.
Jeg tænker selv, at jeg bør overveje en ny karriere selv om at tanken gør lidt ondt. Derfor har jeg overvejet at søge ind på sundhedsadministrativ koordinator, men er i tvivl.
Er der andre veje jeg kan gå? Noget som indeholder det administrative, men som også er indenfor sundhedsvæsenet?
Underviser på en sosu skole?
Tage en kandidat og undervise på en sygepleje skole?
Psykiatrien?
1813?
Uddannelsen som sygeplejerske og den erfaring du har fra dine praktikophold under uddannelsen, har helt klart en værdi hvis du vælger SAK. Så det er helt sikkert en mulighed.
Jeg kan måske forestille mig at det ville være muligt at arbejde som sygeplejerske i nogle stillinger - ambulatorier (f.eks. diabetes amb), hæmodialyse, ved praksis (kræver nok erfaring?). Evt på nedsat tid, eller som flexjob?
Videreuddannelse (Sundhedsfaglig Kandidat eller en af de andre) er måske en mulighed; men der kan det jo godt være lidt "flyvsk" med, hvad man egentlig skal forvente at kunne finde af stilling bagefter. Og der kan manglen på erfaring måske også komme i vejen?
Held og lykke med det. Jeg står også til at skulle skifte spor pga helbredsproblemer ... det er ikke nemt at finde ud af, hvad der skal ske.
Har set nogle administrative stillinger fra tid til anden hvor de søger SSA eller sygepleje viden. Et af mine familiemedlemmer der blev uddannet sygeplejerske sidder også i en administrativ stilling i dag og brugte stort set ikke sin uddannelse som mere almindelig sygeplejerske før hun fandt det job.
Derudover kan du jo arbejde ret bredt og inden for mange forskellige specialiseringer og hvad nu... tror ikke du nødvendigvis behøver en ny uddannelse, men bare skal finde jobbet der er rigtigt for dig, med de men du nu har.
Samme situation, men kun et år sygmeldt. Diskusprolaps opereret x 2.