Hej dkkarriere
Jeg arbejder som studentermedhjælper. Er færdig med min kandidat til juni, men er allerede gået i gang med at søge job, da jeg er så langt med mit speciale at jeg godt ville kunne overskue fuldtidsarbejde oveni.
Jeg har det elendigt på mit studiejob. Socialt, fagligt, lønmæssigt. Har arbejdet der hele min studietid, og har været glad for det indtil de seneste to år, hvor jeg ugentligt har overvejet, hvornår jeg skal sige op. Og det seneste halve år har det været dagligt. For at sige det mildt har jeg det elendigt med at være der for tiden.
Men samtidigt er det fagligt relevant, og selvom jeg søger job allerede nu, så ved jeg ikke, hvornår jeg får et. Og om jeg overhovedet finder et før jeg er færdig på universitetet og samtidig afslutter min rolle som studentermedhjælper.
Psykisk er det ikke holdbart for mig at arbejde der. Men samtidig er jeg så nervøs for det økonomiske aspekt, og udsigten til eventuelt ikke at have anden indkomst end SU indtil jeg går på dagpenge.
Hvad har I af råd? Hvad ville I gøre?
Kan du overleve på SU indtil sommer, uanset hvor skrabet det måtte blive?
I så fald ville jeg ikke være i tvivl. Livet er for kort til et arbejde man får ondt i maven over.
Desværre ikke, SU vil kun lige knap dække mine udgifter. Så det vil enten være SU-lån eller et lån hos mine forældre, hvilket jeg helst vil undgå. Kan måske være heldig at få en aftale om rent hjemmearbejde (med færre timer) indtil de finder en til at overtage mit job. Måske de vil gå med til det, da de tidligst vil kunne have en ny kørt helt klar til at overtage alt mit arbejde om 3 måneder
Du lån - go for it. Hvis du har lidt i 2 år, skal du ikke lide mere der! Men hvad er problemet med jobbet? Normalt er det jo lidt luksus at være studentermedhjælper, man fjerne en masse arbejde fra folk og de er taknemmelige og man kan sige fra over for nogle opgaver fordi man ikke har tid. Men jeg synes samfundsmæssigt at det er crazy at du har tid til fuldtidsarbejde~ dit studie burde fylde minimum 37 timer og da mindst lige så meget når du er ved at færdiggøre det.
Problemet er en kulmination af mange ting, men især at jeg føler socialt ekskluderet, en direktør med dårlige kommentarer overfor mig, at jeg samtidig til tider har siddet med opgaver normalt kun for fuldtidsansatte og at der er en forventning om, at hvis man skriver til mig med hasteopgaver, så bliver de klaret i løbet af få timer - uagtet om jeg er på kontoret eller ej.
Og ift det med studie - ja, det er lidt crazy. Men jeg er også en outlier på mit studie. Mit speciale glæder jeg mig enormt til at skrive, så jeg har allerede i over 1 år læst studier, fundet teori osv. Meget af min sommerferien gik med det. Så jeg er allerede ekstremt langt i processen. Og når der fra februar til specialedeadline ikke er forelæsninger på mit studie, men kun specialeskrivning, tænker jeg godt det kan overskues for mit vedkommende. Det er straks værre her i januar, hvor jeg er lagt ned med eksamensopgaver
Hvor sikker er du på, at du kommer til at finde et job indenfor 6-12 måneder efter endt studie? Hvis du ikke har en formodning om vedholdende arbejdsløshed, så ville jeg 100% tage et SU-lån. Gæld er sjældent at foretrække, men hvis du virkelig har det så dårligt og det påvirker dit mentale helbred, så er 17.000 DKK ikke særlig mange penge - specielt ikke med 2,5% i rente og tilbagebetaling på alt mellem 1 måned og 15 år.
Det er klart, at man tager penge fra sit fremtidige jeg - men man skal også overveje, om dé penge måske er mere værdifulde for dig nu end senere.
Og spar pengene sammen i fald du alligevel ikke har behov for dem!