Hej

Jeg har lige oprettet et børneopsparingsdepot i Nordea. Der er så begrænsninger på at det kun er danske aktier man må købe og en max værdi på 12000 i en enkelt investering.

Jeg vil gerne høre om inspiration til hvilke fonde / investeringsforeninger der giver mening i det scenarie. Allerhelst ville jeg gerne smide midlerne i etf såsom WEBN, men når det nu ikke er muligt, hvad er der så af alternativer?

  • Du må vel også købe danske inversteringsforeninger? Søg i subben, det har været oppe fler egange på det seneste.

  • Det findes måske bedre strategier, men her landte vi på DKIGI (0.4% ÅOP).

    Vi investerer ét årligt indskud samt udbytte samlet i februar, hvilket koster en gang minimumskurtage per konto per år (29kr?).

    Fonden har en kurs der gør, at der ikke står for stort beløb tilbage uinvesteret.

    Skulle jeg gøre det om, ville jeg tage et ekstra kig på hvilket premium jeg skulle betale for en akkumulerende fond (det blev fravalgt dengang) da et simplere setup har værdi i sig selv.

    Men i praksis ville jeg nok gøre det samme, måske blot med Nordea Funds Ltd Globale Aktier Indeks KL 1 (0.35% ÅOP) istedet.

    Fsva akkumulerende: Der er ikke så mange at vælge i mellem.

    DKIGIADKKH: akkumulerende version af DKIGI, men er valutaafdækket, hvilke nogle ikke ønsker. ÅOP 0,40%

    DKIGI2AKK: som ovenstående, men ikke valutaafdækket. Kan dog ikke købes overalt. ÅOP 0,40% som sin søster.

    STIIAM: akkumulerende og tilgængelig mange steder, ikke valutaafdækket. Koster dog 2200kr pr stk, så for det årlige 6000kr indskud kan man kun investere 4400kr, mens de 1600kr skal vente et år eller investeres i andet, med ekstra kurtage til følge.

  • Jeg bruger Tobi.dk

    Det fungerer ret nemt, men de investerer for mig, hvilket man selvfølgelig betaler for. Så det er vitterligt bare at overføre månedligt beløb og så kan familie tillige overføre uden andre grænser end gavegrænsen ( fra et skatteperpektiv). Det har givet ca 7 pct i afkast pr år i gennemsnit.

    Tobi er ikke en børneopsparing, den er beskattet.

    Teknisk set, men det kører jo over barnets personfradrag, så du reelt ikke betaler skat, medmindre du laver nogle kæmpe afkast.

    Fordelen her er vel at du kan indbetale mere end på en alm børneopsparing.

    Hvad er så planen når børnene begynder at tjene deres egne penge og skal betale fuld skat, fordi fradraget bruges på aktiegevinster?

    Jeg kan stadigvæk ikke se nogen grund til IKKE at udnytte den klassiske børneopsparing, der pr. definition er skattefri. Du kan vel så bare bruge Tobi (eller andre investeringer, der ikke spiser af din profit) til alt overskydende.

    Ja, og bind børneopsparingen til 21 år. Så er der skattefrit afkast mange år længere end Tobi og andre kapitalindkomst beskattede ordninger.