To af Danmarks største flagfabrikanter har oplevet en kraftig stigning i salget af det grønlandske flag Erfalasorput i kølvandet på Donald Trumps fornyede og offensive interesse for Grønland.

Det skriver Radio4.

Hos Dahls Flagfabrik har omkring 90 procent af dennes uges onlineordre været med det grønlandske flag. Det er væsentligt over de normale 3 til 5 procent, lyder det.

Hos Langkilde Flagfabrik har de også bemærket en øget interesse for både grønlandske flag til flagstangen samt lagkageflag, duge og servietter, oplyser selskabet til Radio4.

Alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, har fredag udsendt en fælles erklæring, hvori det igen slås fast, at man ikke vil være en del af USA.

Det skriver parlamentet i en pressemeddelelse.

- Som grønlandske partiledere vil vi endnu en gang understrege vores ønske om, at USA's ringeagt for vores land ophører, lyder det.

Grønlands fremtid skal afgøres af grønlænderne selv "uden pres om hurtig afgørelse, forhaling eller indblanding fra andre lande", står der i meddelelsen.

- Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere, siger partilederne.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, så sent som fredag aften igen har udtrykt ønske om at eje landet.

Striden mellem USA og Danmark har nået et nyt lavpunkt og det er efterhånden svært at se, hvordan europæerne skal få talt Trump fra at tage kontrol over Grønland.

For det handler mindre om adgang til råstoffer og mere om geopolitik: Grønland ligger strategisk i vejen i USA’s magtkamp med Kina – og i forlængelse heraf også med Rusland. For Trump er det afgørende, at USA vinder den globale stormagtskonkurrence og Arktis er blevet et nøgleområde i den kamp.

Problemet for Europa er, at man står uden en klar strategi for, hvordan konflikten skal håndteres.

Der er ingen tydelig europæisk plan for, hvordan man imødekommer amerikanske sikkerhedsinteresser uden at acceptere et brud på grundlæggende principper om suverænitet – og det er uklart, om der overhovedet findes en løsning, der kan stille Trump tilfreds, uden at den indebærer en amerikansk annektering af Grønland.

Dybest set siger Trump ikke noget om Grønland, som han ikke har sagt før.

Men det er timingen i det, der er bekymrende set med Kongerigets briller. At han bliver ved med at være så stålsat om nødvendigheden af at eje Grønland så tæt på mødet mellem udenrigsministrene i næste uge.

Fra flere andre sider i det republikanske parti er der forsøg på diplomati, mens Trump ikke umiddelbart ser ud til at ville nøjes med mindre end ejerskab. I hvert fald ikke for nuværende.

Han siger, at han vil lave en aftale på den lette eller hårde måde. Det sidste er jo i den truende ende af skalaen. Men Trump er også kendt som manden, der strammer tommelskruerne meget hårdt forud for en forhandling. Så hvor meget, der lige nu er forhandlingstaktik, er svært at greje. Men situationen er yderst betændt og yderst intens.

Trump blev også i starten af pressemødet spurgt, om han er parat til at tilbyde grønlænderne penge for at blive en del af USA.

Det er en historie, som har floreret i medierne i de seneste dage. Men Trump gjorde det klart, at han ikke på dette tidspunkt vil tilbyde grønlænderne penge.

- Jeg taler ikke om penge til Grønland endnu. Måske kommer jeg til at tale om det, sagde han.

På pressemødet fredag aften sagde Trump, at USA ikke vil have Rusland som nabo, hvorfor det er nødvendigt at få kontrol med Grønland.

Den skarpe observatør vil dog bemærke, at USA allerede er en form for nabo til Rusland.

Kun 83 kilometer over Beringstrædet adskiller Rusland og den amerikanske delstat Alaska, hvor Trump i øvrigt tidligere på året mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Trump fortsætter på pressemødet med at sige, at Kina og Rusland ikke må få kontrol over Grønland.

- Hvis vi ikke gør det, så gør Kina eller Rusland det. Og det kommer ikke til at ske, siger han og fortsætter:

- Og for resten, NATO skal forstå det her. Jeg er helt for NATO. Jeg har reddet NATO. Hvis det ikke var for mig, så ville NATO ikke eksistere i dag. Men vi kommer ikke til at tillade, at Rusland eller Kina besætter Grønland – og det er præcis det, der vil ske, hvis vi ikke handler.

På pressemødet bliver Trump også spurgt om, hvorfor det er nødvendigt at eje Grønland, når USA i forvejen har mulighed for at udvide sin militære tilstedeværelse i landet. Til det svarer han:

- Fordi når du ejer det, så forsvarer du det. Du forsvarer ikke lejemål på samme måde. Se bare på, hvad der skete med Obama og den forfærdelige aftale, de lavede med Iran. Det var en kortvarig aftale – sådan cirka ni år. Lande kan ikke lave niårige aftaler eller endda hundredårige aftaler, siger han og fortsætter:

- Lande er nødt til at have ejerskab, og du forsvarer ejerskab – du forsvarer ikke lejemål. Og vi ville skulle forsvare Grønland, siger han.

Præsidenten fortsætter med at sige, at han er fan af Danmark. Men at det ikke vil holde ham fra at rykke på spørgsmålet om Grønlands fremtid.

- Og for resten, jeg er også fan af Danmark. De har været meget venlige over for mig. Jeg er stor fan. Men det, at de havde et skib, der lagde til der for 500 år siden, betyder ikke, at de ejer landet. Vi havde også mange skibe, der kom der, siger han.

Trump fortsætter med at sige, at russiske og kinesiske skibe sværmer om Grønland. Det har Danmark dog afvist.

- Vi har brug for det. Hvis du kigger udenfor Grønland lige nu, er der russiske destroyere, kinesiske destroyere og endnu større, samt russiske ubåde over det hele. Vi kommer ikke til at lade Rusland eller Kina besætte Grønland. Og det er det, de vil gøre, hvis vi ikke gør noget. Så vi kommer til at gøre noget med Grønland – enten på den pæne måde eller på den mere besværlige måde, siger Trump.

USA kommer til at gøre noget ved spørgsmålet om Grønland, uanset om "de" – formodentlig Grønland eller Danmark – kan lide det eller ej.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde sent fredag aften dansk tid.

- Lige nu kommer vi til at gøre noget med Grønland, uanset om de kan lide det eller ej. Fordi hvis vi ikke gør det, så vil Rusland eller Kina overtage Grønland. Og vi vil ikke have Rusland eller Kina som nabo. Jeg vil gerne lave en aftale på den nemme måde. Men hvis vi ikke gør det på den nemme måde, gør vi det på den hårde måde, siger han.

Danmarks ambassade i Washington er gået i offensiven for at fortælle amerikanerne om den danske villighed til at investere i den militære indsats i Arktis.

I et opslag på Facebook skriver ambassaden, at Danmark vil investere 13,7 milliarder dollar, svarende til 88 milliarder danske kroner.

Beløbet inkluderer nye F-35 jagerfly, en permanent dansk militær tilstedeværelse i Grønland, isbryderkompatible fartøjer, avancerede droner, maritime patruljefly og ny radarkapacitet i Østgrønland.

Flere af investeringerne – som nye flådefartøjer – ventes først effektueret ved årtiets afslutning.

Den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, fra partiet Siumut, har ikke nødvendigvis brug for Danmark som bisidder når udenrigsministrene fra Danmark og Grønland i næste uge skal mødes med den amerikanske ministerkollega, Marco Rubio.

Det siger Vivian Motzfeldt til DR.

- Hvad skulle der være galt med, at vi holder møder med USA alene? Jeg går ud fra, at vi (Danmark og Grønland) har nogle fælles værdier og politikker, som begge lande står inde for, siger Motzfeldt.

Det er endnu uklart, hvor og præcist hvornår mødet vil finde sted.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har fredag drøftet arktiske spørgsmål ​​med NATO's generalsekretær Mark Rutte.

- Vi diskuterede betydningen af ​​arktisk sikkerhed for alle NATO-allierede, siger den amerikanske udenrigsminister ifølge Reuters.

Flere NATO-medlemmer har udtrykt bekymring, efter at Det Hvide Hus tirsdag sagde, at USA overvejede en række muligheder for at annektere Grønland, herunder anvendelsen af militær magt.

Den spændte situation i og omkring Grønland får nu Unicef til at komme med en opfordring til forældre om at give børnene særlig opmærksomhed.

- Når krisen rammer, kan vores dagligdag ændre sig meget, og der kan være en periode med stor usikkerhed og utryghed, skriver organisationen.

Listen over råd er blandt andet:

1. Vær opmærksom på dit barns adfærd (og din egen)
2. Skab en tryg daglig rutine
3. Begræns mængden af daglige nyheder
4. Lær at genkende misinformation
5. Vær med til at styrke fællesskabsfølelsen
6. Pas på din mentale sundhed
7. Lav en plan sammen med dine børn

Kim Kielsen, som er tidligere formand for Grønlands regering, Naalakkersuisut, sender sin støtte til den nuværende formand, Jens-Frederik Nielsen.

- Da jeg har siddet i den stol, du sidder i, er jeg bekendt med, hvor ensomt det kan føles, når "alt brænder omkring en", hvorfor jeg her vil sende dig styrke til at modstå de udfordringer, skriver Kim Kielsen på Facebook ifølge Sermitsiaq.

Han sender derudover en opfordring til sine landsmænd om at sende et "hjerte" til den nuværende formand, da det kan have stor betydning, når han skal modstå udfordringer, skriver Kim Kielsen, som er formand for Grønlands parlament, Inatsisartut.

USA har ret til at genoverveje sine forbindelser til Europa, men det er også Europas ret til at sige nej, hvis USA fremsætter et uacceptabelt forslag. Sådan lyder vurderingen fra Jean-Noël Barrot, der er Frankrigs udenrigsminister.

- På blot få måneder har den nye amerikanske administration besluttet at genoverveje de bånd, der binder os sammen. Det er deres ret. Og det er også vores ret at sige nej til en historisk allieret – hvor historisk den end måtte være – når forslaget er uacceptabelt, udtaler Barrot ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Frankrig var blandt de lande, som i en fælles erklæring med Danmark slog fast, at beslutninger om Grønlands fremtid alene skal træffes af Grønland og Danmark.