Kære reddit
Jeg er 23 år og overvejer at søge ind på uddannelsen. Jeg er dog meget i tvivl. Jeg ved ikke om jeg vil passe ind. Jeg har arbejdet på plejehjem, og kunne godt lide at have med patienter og gøre, og det gav mening for mig.
Men efter at en sygeplejestuderende fortalte mig om uddannelsen, og særligt miljøet (bestående mest af kvinder), så kommer jeg i tvivl. Min ven fortalte mig at der hele tiden er drama og at folk er langt mindre empatiske end hvad man ellers skulle tro. For mig betyder det sociale end del, og kan godt lide at danne venskab. Hun siger også, at der er bagtaleri og falske venskaber på afdelinger.
Hvad siger i sygeplejestuderende om dette?
Pas på med at drage konklusioner på baggrund af én persons subjektive oplevelse. Tag til åbent hus og dan dig dit eget indtryk.
Jeg går som mand på 3 semester af sygeplejerske studiet i Roskilde, og jeg har ikke oplevet særligt meget drama.
Det der fylder mest drama mæssigt er studiegruppe arbejdet på de to første semestre, hvor der er svingende indsat fra grupperne.
På 3, har vi selv måtte vælge studie grupper, og derved vælger man selv graden af drama.
I praktikkerne har jeg ikke oplevet at der er meget drama, men man bliver også holdt udenfor kva man er studerende.
I mit arbejde som social- og sundhedsassistent har jeg oplevet lidt drama, men det drejede sig mere om tilgangen til det faglige arbejde, særligt at være loyal overfor beslutninger der træffes, samt bøvl vagtlagende i mellem.
Men reelt handlede det på den afdeling om at der reelt ikke var de ressourcer der burde være.
Efterfølgende har jeg arbejdet på en anden afedling hvor vi havde høj trivsel kollegaerne imellem, både i plejen, men også tværfagligt.
Det gode ved sygeplejerske uddannelsen er at der er så mange muligheder for forskellige arbejdspladser og tilgange til arbejdet.
Jeg læste i stedet til fys, også som mand. Jeg oplevede stemningen på studiet som OK, på trods af at der var flest kvinder. Det var ikke noget problem.
Udfordringerne opstod dog, når man kom i praktik: dårlige vilkår, lav løn og stressede medarbejdere. Samtidig lover studiet gode forhold, mange muligheder osv. Jeg synes derfor, at der bliver solgt en slags fairy tale på studiet, som ikke helt stemmer overens med virkeligheden som færdiguddannet.
Set i bakspejlet giver det mening, at stemningen på arbejdspladser bliver dårlig, hvis forholdene generelt er dårlige. Forholdene er altafgørende: løn, mulighed for familieliv og et liv uden for arbejdet osv. Hvis det ikke er på plads, ender man med det, som din ven beskrev som empathy fatigue.
Jeg kan ikke genkende noget med"drama"... eller hønsegård ....
Jeg som mand var god til at holde mig ud af dårlige stemning. Mit hold var et lille et af slagsen. Umiddelbart var der en fornuftigt stemning i klassen hele verden igennem. Jo der var da grupper i klassen. Men hvad jeg så og oplevede, var de var gode til at give hinanden plads.
Jeg er mand og sygeplejerske. Studiet var meget stille og roligt. Drama? Ja der var noget, men vi var 60, og de fleste var bare dramaløse folk, som jeg, der gerne ville klare studiet og ende som sygeplejersker. Der var rig mulighed for, at danne venskaber og networke til senere.
Alting er hvad du gør det til. Du kommer til at være omgivet af kvinder både på studiet og på arbejdet efterfølgende, og i min optik er det helt klart en styrke for faget. Flere mænd er naturligvis en fint ting, for balancens skyld, men jeg har aldrig oplevet decideret problemer. Ikke noget jeg ikke har oplevet alle mulige andre steder også. Drama vil der altid være, falske venskaber ligeledes. Hvis du vægter arbejdet med mennesker og empati højt, så er det nok faget for dig, hvad end der er lidt hyggedrama i krogene eller ej.
Bare klø på. Du har uanede muligheder i det fag, hvad end du vil arbejde i klinik, administration, forske eller ledelse.
Alle steder, hvor unge studerende er samlet, vil du finde drama. Der var også drama, da jeg læste på IT Universitetet. Jeg endte med at tage en pædagoguddannelse, hvilket var ren hønsegård, hvilket jeg bare holdte mig lidt udenfor. Uddannelsen er kun 3,5 år, så det giver mere mening at fokusere på at tage en uddannelse, man kan være glad for resten af livet. Så må drama-kællingerne hygge sig med deres fnidderfnadder imens.
Arbejdet kan jeg godt forstå du gerne vil. Men giver ret i det med studiet. Det er en hønsegård. Unge piger primært.. fnidder… tager ikke læring alvorligt.. forventer at underviserne er lærere ligesom i folkeskolen… nu er du også selv forholdsvist ung men lyder ret moden. Men generelt - hvis du er over 25 og bare tilnærmelsesvist lidt moden og tager din uddannelse så bliver man simpelthen træt på det studie.. der er få “rigtige voksne” som går der fordi de skifter spor sent.. jeg har ondt af dem..
Hvis man er over 25 og tilnærmelsesvis lidt moden, så hopper man nok op og falder ned på fnidder. Jeg var midt i 30erne da jeg læste, og ignorerede bare alt det der. Man finder nogle man har det fint med, og så tager man den derfra. Det var virkelig ikke et problem.
Der vil altid være grupperinger i højere eller mindre grad i en klasse. Da jeg startede, så var alle åbne og sociale og alle var med, men efterhånden som semestrene går, så finder man mere og mere sin plads. Synes ikke der har været mere drama på mit hold end jeg kan høre på alle andre uddannelser. Og mht drama og bagtaler på afdelinger kommer det meget an på afdelingen - jeg har oplevet begge dele, men de langt de fleste steder så vil man det godt for hinanden. Hvis man er et sted med bagtaleri og drama, når man er færdiguddannet, er det måske også fordi man selv bidrager til det og dermed kan være i det. Jeg kunne personligt ikke og valgte derfor heller ikke at blive ansat efter
Du kan læse Online evt
Studieoplevelsen vil jo være forskellig fra person til person. Da der er stor overvægt af kvinder, er min oplevelse at der er tendens til hønsegård, men jeg var nok bare i en uheldig klasse. Men alle finder jo nogen de kan med. Udover det, så er sygeplejefaget helt fantastisk, og vi er desværre alt for dårlige til at tale godt om vores fag. Det er givende at arbejde med mennesker, men selvfølgelig også hårdt. Der er bare altid mulighed for at gå i en ny retning eller læse videre, hvis du ender på en dårlig afdeling
Jeg er færdig udd. Sygeplejerske fra januar 25, gik på KP. Tjo, drama og drama, der var hvad jeg ville kalde “normalt” studie drama, studiegrupper, lidt små fnidder, ikke noget ekstremt. Jeg fik ikke super mange venner på studiet, men det var også min egen skyld og manglede indsats, men jeg fik lidt, mange fra min klasse virkede til de havde et godt fællesskab
Hvis man skal tale drama er det klart praktikkerne som er de værste, alle afdelinger er heldigvis forskellige, men Jesus hvor folk kunne snakke på sådan en hospitals afdeling, det heldigvis nemt at holde sig ude af som studerende
Jeg har haft den stikmodsatte oplevelse. Jeg har aldrig haft så god en klasse som på sygeplejestudiet. Folk er virkelig sympatisk og brænder for det. Kan slet ikke relatere til det du skriver.
Jeg læser til sygeplejerske på 2. semester, og jeg har udelukkende gode erfaringer med studiet. Jeg er utrolig glad for det og kan slet ikke genkende hverken drama eller “hønsegård”. Jeg oplever, at folk er enormt søde, voksne og modne, og jeg har på intet tidspunkt oplevet noget negativt, som har noget at gøre med, at vi er mange piger.
Jeg går i klasse med 53 piger og én enkelt dreng, og selvfølgelig vil der altid være trælse typer alle steder og på alle uddannelser – men min erfaring er, at sygeplejestudiet er hyggeligt, rummeligt og utrolig rart at være i.
Mit indtryk fra min søster som læser på 5. semester er, at jo længere på studiet du kommer jo bedre bliver det, fordi alle de useriøse typer enten falder fra eller får slippet kanterne til
Tror ikke du slipper for det uanset hvilken uddannelse du vælger. Alt man kan gøre er at prøve at holde sig ude af det, og forsøge at holde sig til de personer der selv har det på samme måde.
Jeg læste sygeplejerske et par semestre inden jeg skiftede studie. Der er forskel på hold og du har jo også et stort ansvar for hvilke dynamikker du vælger at indgå i. Der er forskel på mennesker og hvordan de indgår i relationer med andre og du vælger jo helt selv hvem du vælger at bruge din tid med og hvad du gerne vil bringe til bordet. Hvis du ikke ønsker `drama´ tænker jeg slet ikke du skal være bange for at det er noget du bliver fanget i! Sygeplejestudiet har en overvægt af søde, empatiske og helt almindelige mennekser.
Har en god veninde der for nyligt blev færdig som sygeplejerske. Hun hyggede sig helt fint på studiet, men arbejdsvilkårene virker for mig som rigtigt dårlige…
Sygeplejersker har meget travlt, de arbejder i weekender, ferier og hvis jeg skak være helt ærlig så tjener de ikke en skid - hvertfald ikke ift. længere akademiske uddannelser.
Vi har stort behov for dem og hvis du brander for faget, for den reelle forskel man kan gære så kast dig ud i det; men det virker som rigtig meget arbejde for en meget lille gulerod.
Jeg er uddannet sygeplejerske, og har ikke oplevet noget drama i nogen af de klasser jeg gik i. Jeg gik på én skole det første år, men overflyttede derefter fordi en anden skole lå tættere på hvor jeg bor. Jeg tænker at, man alle steder kan være uheldig at havne i en klasse eller personale gruppe, hvor der er typer der kan skabe drama.
Men en stor del af uddannelsen foregår også i praktik, så jeg ville nok ikke fravælge uddannelsen pga det du har hørt.
Sorry to say, men den her tråd oser virkelig af internaliseret misogyni. Det er i min verden ret kvindefjendsk at konstatere at mange kvinder = fnidder / hønsegård. Ja, dynamikken på et hold påvirkes af personsammensætningen, men det behøver sgu ikke være kønsspecifikt.
Jeg er kvinde, har læst med primært kvinder, arbejder i dag primært med kvinder, og det er fantastisk.
Jeg går pt. på uddannelsen - og ærligt, jeg har aldrig oplevet så god en klasse før. Vi er 40 ish kvinder, og naturligvis er der lidt gruppering, da nogen bare klikker bedre end andre - men det sammenhold og den omsorg, forståelse og hjælpsomhed vi generelt har over for hinanden er fantastisk. Folk kan tale på tværs af grupper, og jeg har intet drama oplevet.
Vi er alle meget obs på at holde en god stemning og spille hinanden gode. Vi er jo sammen i det her og skal fortsætte med at arbejde sammen på arbejdsmarkedet under vilkår, der måske ikke altid er lige gode. Vi giver plads til hinandens forskelligheder og udfordringer, og hjælper hinanden så meget, som vi kan.
Måske har jeg været heldig med min klasse. Men jeg tror, det handler meget om indstilling. Jeg har i hvert fald aldrig haft så god en oplevelse før - og jeg tænker, at hvis man går ind i det med en tilgang, der hedder, at vi alle er her af samme grund, så kan man få stablet et rigtig godt sammenhold på benene. Der vil altid være brodne kar - men jeg synes, du skal gøre dig din egen erfaring. Det kunne jo være, det faktisk blev rigtig godt :)
Jeg er sygeplejerske og enig. Det jo et “kvindefag”, så alt det med bagtaleri, drama, mangel på empati osv ja den er god nok.. og løn + vilkårene skal vi ik tale om..
Der er drama fordi folk skaber det og deltager i det. Jeg har ikke været involveret i noget drama og er kommet gennem min uddannelse rimeligt fredeligt.
Men er der drama? Ja. Det er der på mange uddannelser.