Hej alle sammen

Jeg står i den situation, hvor jeg har dumpet to ud af tre eksamener på erhvervsøkonomi på 1. semester. Den ene er matematik, hvor jeg også dumpede reeksamen og har lige dumpet mikroøkonomi også. Føler forberedelsen til eksamenerne har været svært for mig, da det kan føles uoverskueligt hvordan jeg skal gribe det an. Har haft snakket med mine forældre om dette studie er det rigtige for mig eller om det bare handler om at jeg skal gribe tingene anderledes an. Til forberedelse har jeg forsøgt at læse det pensum, vi har været igennem i forelæsningerne og brugt ChatGPT til hjælp at det jeg ikke kan forstå, men alligevel går klappen ned for mig til de skriftlige prøver og ender med ikke at vide hvad jeg skal gøre. Føler mig presset på studiet da de medstuderende jeg har bedst kontakt med ikke står i samme situation og jeg er nu bange for at denne situation også kan betyde at min studiegruppe ikke vil have mig med mere.

Nogle råd til hvordan jeg kommer bedst igennem dette? Tusind tak på forhånd!

  • Kig eventuelt på, om andre studier kunne være mere passende for dig. Et eksempel kunne være finansøkonom.

  • TLDR: Tag det roligt, du er hverken den første eller den sidste, der har en dårlig start på et studie.

    Du bestemmer bedst selv om det er det rigtige studie for dig.

    Tilmeld dig 3. forsøg og kom videre, hvis du har brug for at følge forelæsningerne igen, så må du enten acceptere forsinkelsen eller virkelig hanke op igennem 2. semester.

    Måske har du brug for en pause og starte igen senere. Eller du kan arbejde mens du indhenter disse fag og gemme dine SU-klip til du tilbage på fuldt studie.

    Tal med gruppen om det overhovedet er et problem, det er bedre end at du selv koger sammen over tvivlen. Hvis det er et problem, så finder I sammen - eller du alene - en løsning.

    "Forberedelsen til eksamenerne" er hele semestret (og senere er det også tidligere semestre - især for matematikfag som bygger ovenpå). Lad være med at bruge ChatGPT i sidste øjeblik (eller i det hele taget, men det er vist tiden vi lever i og jeg er bare gammel og negativ), du har en højtuddannet og erfaren underviser, der kan svare på din spørgsmål og uddybe det du har brug for, inklusiv dét som du ikke ved at du har brug for. Der er nok også en assistent/TA/tutor tilkoblet faget som kan deres shit, så gør også gerne brug af dem.

    Hvad betyder det at "du har forsøgt at læse det pensum"? har du læst det? har du skimmet det? har du bedt en chatbot om at opsummere? har du løst opgaverne? har du tjekket dine noter? har du tjekket nogen andres noter? har du haft en god jul? har du brugt din studiegruppe? har du kigget på tidligere eksamensopgaver? har du løst dem? har du forstået løsningerne?

    Vi kender ikke andres situationer, medmindre de taler om det, og der er mange som kæmper uden at vise de samme tegn som vi selv genkender.

  • Du har for lidt empiri til at afgøre om du ikke kan klare studiet. Giv det skud mere to se om det  er bedre. Hvis ikke så bør du nok prøve noget andet 

    Det er dog tydeligt at du ikke ved hvordan du skal studere. Prøv at spørge nogen hvordan de gør. 

  • Du bliver nødt til selv at formulere de ting du lærer, du kan ikke bare læse det og så tro du husker det.

    Tag et kapitel fra en bog, læs et afsnit, prøv at formuler hvad det du lige har læst betyder i dine egne ord, kopier teksten ind i chatgpt og skriv den formulering du selv har, lad os rette dig. Når du har kunne formulere et afsnit, et koncept eller en definition korrekt, så lav et anki kort på det, og langsomt som du går gennem bogen, kan du stort set alt i den

  • Jeg står i "kinda" samme situation, er på 1 semester og har dumpet 2 ud af de 4 eksamener og skal op til Reeksamen i Maj.

    Så ved hvad du nok føler og tænker.

    Jeg vil bare sige at jeg er kommet frem til den konklusion at: ja fuck det nederen og fuck jeg ville gerne have bestået, men vi er ikke alene om det der er mange som har stået i samme situation som os.
    Vi må virkelig bare lige tage os sammen og se det som et "wake up call".

    Min plan er at lave en mere strukturet plan for hvad jeg skal arbejde med og hvilke dage jeg skal arbejde med det, og så vil jeg også gå sammen med de andre som dumpede og lave en "reeksamen gruppe" hvor man kan læse sammen.

    Vi skal nok klare det! held og lykke med det!

  • Du bliver nødt til at lave de tidligere eksamensopgaver som forberedelse!

  • At starte på videregående uddannelse kan være svært, og en stor omvæltning. Jeg havde også en svær start, men kom igennem. Faktisk var det første år chokerende for mig. Jeg gik fra højeste snit i gymnasiet til omkring bestå/ikke-bestå.

    Udfra din beskrivelse er det svært at vurdere, hvor meget du har lavet i løbet af året. Min erfaring var, at dem der mødte op og læste pensum inden forelæsningerne, samt tog noter næsten alle bestod. Samtidig kunne de spørge til forelæsningerne, hvis de var i tvivl. Modsat dem, der troede de kunne læse det hele inden eksamen. De havde svært ved at få en god forståelse.

    Mikroøkonomi bør være muligt at bestå. Det kræver lidt indsats for at forstå teorien og modellerne, men det er ikke uoverskueligt. Jeg endte med at syntes at faget var sjovt.

    Matematik, hvis du ikke har haft matematik på A niveau, kan det være en idé at finde en tutor/hjælpelærer til at forstå og komme igennem pensum. Det koster lidt, men min erfaring er, at det er givet godt ud. Det bør være muligt at få et hurtigt bruch-up. Du kan sikkert finde opslag på studiet, ellers må du selv lave et.

    Held og lykke

  • Drop ChatGPT som hjælpelærer. Når det grundlæggende skal terpes ind, er Chat ikke et quickfix.  Har du talt med en studievejleder?  Ofte er det mere brugbart end at tale med dine forældre, med mindre de tilfældigvis har et nøje kendskab til dit studie. Hvad angår studiegruppe, så er de næppe så nederen typer, at de ekskluderer dig grundet dumpede eksamener. Tal med studievejledningen om dine bekymringer.

    Pøj pøj! 

  • Nu ved jeg ikke hvordan dit uddannelse sted er, men på mit var der tutors som kunne hjælpe en hvis man har dumpet. Jeg vil skrive inde på en gruppe og spørge.

  • Hvor læser du HA?

    Det er højst sandsynligt i Aalborg

  • Det er normalt at dumpe på uni, på den ene eller anden måde. Dog skal det siges, at fagene i starten på HA'en er de nemme fag på uddannelsen (varierer selvfølgelig fra person til person). Så hvis du allerede har dumpet mange af dem, og skal på 3. Forsøg i noget, så kan det måske være en okay ide at overveje andre ting.

    Hvis man interesserer sig for et emne, så plejer læringen typisk også at følge med. Oplevede selv da jeg gik på bacheloruddannelsen, at dem som dumpede rigtigt meget, på alle semestre, de kunne ikke gennemføre til sidst.

    Bare fordi de er de nemme fag så skal det ikke holde en tilbage, jeg studere godt nok noget andet. Men en fra mit studie dumpede en af de “nemme” fag og skulle op 3. Gang. Personen klarede det meget bedre der, da de have mere viden ved at gennemføre de andre semester.

    Drop kun ud hvis du oprigtigt ikke ser dig selv i den uddanelse, ikke fordi du har dumpet. At dumpe noget definere ikke dig, at droppe ud fordi noget er for svært vil definere dig

    Nej, men det er typisk en god indikator på hvor motiveret man er på den pågældende uddannelse. Typisk, jo mere motiveret man er, jo mere studere man også. Alle dem jeg kendte på bacheloren, som brugte væsentligt mere tid på urelateret arbejde, eller at gå i byen, og var generelt ligeglad med uddannelsen.

    Føler også der er mange som vælger HA, fordi man ikke er sikker på hvad man egentlig gerne vil. Men det selvfølgelig bare min oplevelse, det jo individuelt.

    Jeg forstår hvad du siger - men må sige det afhænger af hvad man er god til. På mit studie dumpede jeg det nemmeste fag på studiet 2 gange, men det sværeste fag fik jeg 10 i. Det handler om hvad man er god til, og hvad man synes er interessant