Hej Redditbrugere,
Jeg går aktuelt på et af de sidste semestre på bacheloren i medicin, men jeg er MEGET i tvivl om jeg skal fortsætte. Jeg har siden starten af bacheloren været i tvivl både grundet dårlige arbejdsforhold og den lave løn (ift uddannelselængde) - men min tvivl er kraftigt tiltaget med den øget opmærksomhed på manglende intro- og hoveduddannelsesstillinger samt beretninger fra flere færdiguddannet speciallæger som ikke kan få job. Jeg har en stor omgangskreds af læger, og er siden starten blevet rådet til at styrke mit CV med bl.a. forskning indenfor specialet i min interesse. Dog er jeg bekymret for om man overhovedet kan få I og H-stillinger til den tid jeg er færdig, og om arbejdsforholdene bliver tiltagende værre, om lønnen falder og hvor langt man skal flytte sig for at få job i fremtiden….. Jeg kan godt lide at lære om kroppen og menneskekontaktet, men jeg tænker mere på min fremtid efter studiet - og om tiden er bedre investeret i et andet studie, med bedre mulighed for jobsikring, fleksibilitet og god løn.
Jeg vil meget gerne høre jeres tanker om situationen!
Tak på forhånd
Griner på humaniora.
Ja tænkte også, "læger har en enormt høj livsindkomst" så lønnen ift uddannelsdslængden, den var ny...
Hvis man ender med et reservelæge prekariat, så ændrer det sig jo?
Læger har en enorm livsindkomst når de først har speciallæge i hus.
Klart, det forringet selvfølgelig tingene. Men sådan relativt set, bliver det jo ikke som de, der virkelige arbejder prækariert og med dårlige lønninger ift uddannelseslængde.
Medicinkandidater får som median 48.100 kr med pension som nyuddannet (ikke korrigeret for arbejdstid) ifølge uddannelseszoom med registetal fra DST. Det er alligevel en løn kandidater i rigtig meget andet kun kan drømme om, eller først når efter 10 år og mere uddannelse. Det er vigtigt at huske perspektivet i det.
Det kræver man tager speciale og at du arbejder i ekstrem overtid. Lægers løn ift uddannelseslængde er middelmådig
Færdiggør bach få en Kant i noget andet.
Jeg forstår dig 100% godt. Jeg er færdig til sommer og har flere venner, der nu er droppet ud her slut kandidaten, fordi de ikke orker de dårlige arbejdsvilkår og at man pt. Skal flytte sig selv rundt i landet i de første mange år af sin karriere. Derudover bliver livslønnen noget lavere, fordi de ikke længere vil give overlægestillinger som før.
Der er også sket en ændring i kulturen hos patienterne. Patientklager fylder mere og mere både grundet tidspres og deraf flere fejl, men også fordi patienterne kan se egen journal, hvilket er godt, men gør at de klager over mange ting, der ikke er fejl. Det udgør en stor stressfaktor for mange yngre læger. Og så går mange yngre læger ned med stress. Det er helt almindeligt😅
Desuden er der mindre plads til den enkelte patient og individuelle behandlinger, hvorfor jeg personligt synes det er mere utilfredsstillende.
Lægelivet kan være fedt, men lige pt. Er der så mange ulemper at jeg selv og mange af mine medstuderende overvejer at søge helt andre veje, når vi er færdige, hvis vi ikke får introstillinger (som der virkelig er rift om). Min ene læge-veninde arbejder pt. I vuggestue og min tidligere læsemakker er blevet terapeut i stedet. Så man kan bruge uddannelsen til andet og der er mange kæmpe fede og spændende ting ved at være læge (som jeg håber, at kunne arbejde med), men hvis du ikke er til stresset og kan finde andre veje, der vil gøre dig lige så glad - så go for it❤️
Ingen kan spå om fremtiden. Èn ting vil dog alle dage være et godt råd: Gennemfør din uddannelse, uanset hvad. Særligt når man er så langt i studiet, som du er. Hvad er alternativet - som giver bedre kort på hånden?
Der er stadig mulighed for at blive psykiater, b&u psykiater, akut mediciner eller almen mediciner.
Færdiggør studiet? Vil du seriøst droppe din drøm, pga at du POTENTIELT ikke får en intro stilling?
Bare søg i industrien når du er færdig
Hvad er alternativet. Det er ganske ikke så fedt at være lønslave i det offentlige. Lønnen er god men vilkårene knap så gode. Men titlen åbner jo op for en masse muligheder: forskning industri etc. men ja det var sjovere for 30 år siden
Hvis du allerede nu er i tvivl, så vil jeg sige ja. Jeg er selv ung læge og jeg tror mindst halvdelen af os fortryder. Det er på mange punkter et utaknemmeligt job, utrolig drænende og svært at forene med et familieliv. Dog er jeg selv gået forskervejen og det er for mig enormt spændende samt noget jeg brænder for. Hvorimod min bedre halvdel kigger på at tage en helt ny uddannelse efter flere år som læge.
Var det nemt for dig at gå forskervejen, hvis jeg må spørge? Altså var der mange forhindringer på vejen mod at blive forsker?
Det er ikke sådan bare lige. Heldigvis var den afdeling jeg skrev speciale hos et perfekt match. Derfor blevet tilbudt PhD hos dem og været i løbende kontakt. Men skulle lægge mange interessetimer i starten, så man skal virkelig finde det interessant tænker jeg
Få meritoverførsel og/eller bliv færdig og skift til diplomingeniør i sundhedsteknologi
Pas på dit selv og drop ud nu… Enorm konkurrence om stillingerne - både uddannelses stillinger og speciallægestillinger. En nomade tilværelse de første mange mange år af dit arbejdsliv. Hårdt arbejdsmiljø. Middelmådig løn trods lang udannelse, mange (gratis) interessetimer og nat- og weekendarbejde.
Lav løn for læger? Det passer simpelthen ikke. https://jyllands-posten.dk/erhverv/ECE17336843/se-listen-saa-meget-kan-du-se-frem-til-at-tjene-gennem-et-helt-liv/
Det forudsætter jo en special læge uddannelse?
[deleted]
Det forudsætter jo at der er ledige i og h stillinger?
Der forventes en voldsom overproduktion af cand.med og kbu læger.
[deleted]
Men der vil jo stadig komme til at være en overproduktion af cand.med i forhold til I og h stillinger i hele landet?
[deleted]
Jf finansministeriet vil der være ca 8000 for meget?
https://fm.dk/media/ac5kch4t/statistikudvalget-paa-det-offentlige-omraade-statusrapport-2025.pdf
Tabel 5.1 side 61
Hvad mener du med SKAL? 4-5-6 års reglen er afskaffet, så der er vel intet til hinder for ikke at specialisere sig?