Hey- jeg skriver fordi min kæreste startede her for nogle dage siden med at få en slags sidestik i venstre side, efterfulgt af ekstremt ondt i hals, synkebesvær, kvalme, og høj feber. Det har han haft i nogle dage nu, og var så til lægen i dag, som sagde det var en virus, og han ville være frisk igen om 5-10 dage. Men nu mistænker vi lidt om det evt kunne være kyssesyge. Så vil egentlig bare høre jeres oplevelser med det? Har nogen prøvet det? Og hvor længe var I sengeliggende?
Jeg vraltede ind på skadestuen med samme beskrivelse efter at have gået lidt for længe med synkebesvær. Det var blevet til vejrtrækningsbesvær og jeg skulle kigge op for at åbne svælget.
Nåede at være på Hvidovre i 30 sekunder i indgangen før jeg lå i en ambulance på vej til Riget.
Det er ikke for sjov som voksen - så tag ikke til takke og den mindste forværring bør tages super alvorligt.
Fuck det lyder ubehageligt! Han tager til lægen i morgen og får taget blodprøver, men man får da ikke nogen behandling for det gør man? Det er i hvert fald det jeg har læst mig frem til
Jeg havde kombineret halsbetændelse og kyssesyge. Mine mandler var på størrelse med golfbolde og jeg fik suget betændelse ud og blev overvåget de næste par dage. Jeg skulle ikke være kommet 1 dag senere fik jeg afvide. Der havde jeg nok allerede gået en uge med stærke symptomer. Jeg fik penicillin (mindes jeg) og noget ret stærkt til smerterne/feberen der gjorde jeg svedte vanvittigt og ikke kunne sove mere end 2-3 timer før al sengetøj var gennemblødt. Det tog 14 dage (3 uger samlet) før jeg begyndte på noget der lignede en hverdag igen.
Udover at jeg aldrig har oplevet så crazy smerter i halsen, som da jeg havde kyssesyge! Så var mængden af koldsved og vådt sengetøj altså også bare vanvittig!
Fik det som 17 årig, havde så ondt i halsen at det var svært at drikke / trække vejret. Lå med hovedet ud over en spænd og savlede fordi jeg ikke kunne sluge piller. Fandt ud af at man kunne drikke treo hvilket jeg ku få ned, så hvis det er det, så prøv det.
Jeg havde det for 5 år siden, og jeg har aldrig haft så mange smerter i halsen før. Mine mandler hævede og jeg fik betændelsesplamager på dem. Jeg levede af te, kaffe og filur-is i 2 uger. Jeg lå og spyttede ned i en spand for at undgå at synke. Da jeg endelig kom ud af sengen igen led jeg rigtig meget af træthed, og havde svært ved at komme igennem dagene. PS Har ikke spist en filur-is siden, så ødelæg ikke din yndlings is :)
Stol ikke på sundhedsvæsenet, ofte forstår de ikke en skid så du skal presse på, ellers risikere du bare at dø hvis det er alvorligt.
[deleted]
Havde en måned op til diagnosticering da jeg var 18 år, hvor jeg sov fra jeg kom hjem fra gymnasiet (15:30 tiden) indtil vi skulle spise, så direkte i seng igen om aftenen. Tog troeligt til gymnastik 2 gange om ugen og kunne ikke forstå jeg havde det så skidt hver gang samt var så forpustet. Knækkede mig også jævnligt i den periode. Min mor mente jeg var en sløv skid, tvang mig til lægen og vi fandt så ud af det var kyssesyge. Hun undskyldte pænt bagefter, samt tvang mig ikke til at ordne hendes hestestald eller lignende. Tror det tog mig 1,5-2 måned yderligere med sygdom, samt nok 6 måneder i alt hvor jeg ikke var en skid værd. Kunne intet, samt intet spise. 10/10 rygestop også, da jeg knækkede mig ved at gå ud af sengen.
Så søvn, væske og mere søvn er den bedste kur.
Jeg fik det da jeg var 14.
Noget, der (vidst nok ufravigeligt) følger med kyssesyge, er en ekstremt træthed. Jeg var HELT nedlagt i en uge, hvor jeg ikke lavede andet end at sove og tage smertestillende.
Jeg var så syg, og min mor var en millimeter fra at få mig indlagt, fordi jeg var så tæt i halsen.
Men lå ned en uge, bruge måske 14 dage “på deltid” i skolen herefter, og der gik nok 2-3 måneder før jeg energimæssigt var helt på toppen igen.
Det er by far det værste jeg har prøvet
Det lyder fandme som noget lort, har så ondt af ham:(
Jeg var ca. 15 år og blev indlagt efter en lang periode sengeliggende. Kunne ikke spise, drikke, eller synke mit eget spyt. Tabte 15kg på kort tid.
Personligt havde jeg insisteret på at han tog til lægen med det samme… han skulle have været der i dag, eller i går!
Blev han testet for bakteriel halsbetændelse?
Havde det som 24 årig og har aldrig været så syg. Jeg sov dagene væk, vågnede kun for at indtage smertestillende og febernedsættende da jeg havde næsten 40 i feber. Jeg havde så ondt i halsen at jeg savlede ned i en spand fordi det gjorde så ondt at synke. Jeg var sengeliggende i en uge og derefter halvanden måned med helt utrolig træthed dagligt.
Hvis det er kyssesyge, kan det ses på levertal i en blodprøve, levertalene vil være meget høj, også må man ikke drikke spiritus i 4 til 8 uger efter, og man må hellere ikke give den gas i fitnesscenteret efter sådanne en tur
Er jeg den eneste der tænker blindtarmsbetændelse med det sidestik der?
Nevermind, det er højre side det plejer at være galt med. Sorry!
New fear unlocked.
Jeg havde det engang og var ved at dø af det. Reagerer på det nu, for det kan være alvorligt! Jeg tabte mig absurd meget og spiste ikke i 16 dage, fordi min hals var hævet op, glemte helt hvordan man sank
Jeg formåede at få det som 27 årig under corona lockdown, endda hvor jeg oveni mundbind og social distance også var så single og alone som man kan være. Så det er jeg lidt imponeret over.
Men det startede med hvad der mindede om den grimmeste halsbetændelse blandet med influenza ever! Især min hals var fucked og kunne næsten ikke indtage væske og slet ikke mad. Det krævede et stort tilløb til bare at tvinge en mundfuld vand ned.
Desværre var det jo coronatid, så lægerne blev ved med at sende mig til podninger for corona, for jeg havde jo nok bare corona eller halsbetændelse. Så efter tre forskellige omgange med testcentre og vatpinde i min flammende hals og 3-4 dage hvor jeg maksimalt havde indtaget få deciliter væske om dagen røg jeg ret sløj og afkræftet forbi en vagtlæge og videre på skadestuen, som indlagde mig på stedet, så de kunne få fyret en masse væske i mig via drop.
Først da testede de for kyssesyge, som jo så var det jeg havde, endda med fuld plade af symptomer.
Men fuck det der væske i drop var lækkert!
De første 14 dage er nok den værste omgang sygdom jeg nogensinde har oplevet! Men så aftog skodpakken af symptomer og jeg kunne igen indtage væske. Så da de første lange 14 dage var gået, så var det egentlig bare 3-4 måneder med enorm træthed i kroppen. Havde slet ingen kræfter eller energi og fik løbende taget blodprøver for at holde øje med især levertal. Skulle også have en pause fra arbejdet, have andre ikke-fysiske arbejdsopgaver osv, fordi både lever og milt var meget på overarbejde den periode. Men efter de første 14 dage havde jeg egentlig ikke ondt, var bare udmattet og træt as fuck.
Der er lidt en dobbelthed til mit forløb med kyssesyge, for som sagt har jeg nok aldrig været så syg, som de første 14 dage. Men derefter, så var det egentlig mest af alt bare en lang periode med enorm træthed og færre kræfter. Skulle også passe en del på mig selv, men det var uden smerter.