Altså jeg synes mit forhold er perfekt for mig, men det indebærer også at vi diskuterer, snærer ad hinanden og en sjælden gang imellem bliver decideret uvenner.

I min optik, så betyder det, at man aldrig har kontroverser med sin partner udelukkende at man fejer ting ind under gulvtæppet.

Jeg synes mit forhold er perfekt og jeg kunne virkelig ikke have ønsket mig en bedre forlovet.

Nej, vi er ikke altid enige om tingene. Sådan er det at være et par. Ja vi er en sjælden gang imellem (virkelig sjældent) kommet til at snærre ad hinanden, hvis vi har været i en presset situation eller hvis det fx har været den tid på måneden for mig. Men vi fortryder også omgående og undskylder.

Vi har aldrig haft et skænderi. Vi snakker stille og roligt om tingene, hvis der skulle opstå noget. Vi prøvede engang at skændes for sjov, fordi vi undrede os over, hvorfor folk kaster sig over hinanden efter et skænderi, på film altså. Det endte med et kæmpe grineflip, fordi den ene af os kom til at sige dummerst i stedet for dummere eller dummest.

De problemer vi har, er ikke med hinanden, men nogle vi har sammen. Vores økonomi kunne godt være bedre og der er ting vi kæmper for at spare sammen til, men vi er sammen om det. Når problemerne bliver alt for træls, så fjoller vi sammen, finder en god tegnefilm eller gør noget andet barnligt eller fjollet, som gør os i godt humør.

Vi er ikke sammen med familie og venner hele tiden, fordi vi begge er introverte og har det bedst i hinandens selskab eller at han sidder ved computeren og kobler af og jeg så ser tv eller laver noget kreativt, indtil vi igen skal hygge med et eller andet afslappende sammen. Men selvfølgelig ser vi også familie og venner, både sammen og hver for sig.

Samtidig hjælper han mig så utrolig meget i hverdagen. Jeg er fleksjobber og har derfor ikke så meget overskud og det har han stor forståelse for. Han er den der laver mest i hjemmet af praktiske opgaver, uden brok, for han ved jeg ville gøre mere hvis jeg kunne.

Jeg er så uendeligt taknemmelig for at han har valgt mig. Han er det bedste der er sket for mig og jeg elsker ham så ubeskriveligt højt.

Slet ikke perfekt, men meget lykkeligt.

Vi har de typiske problemer som du kan læse 1.000 tråde om herinde dagligt, men vi er stadig meget forelskede og bare rigtig glade sammen. Hvis man stræber efter perfektion, bliver man aldrig tilfreds.

Og det ville være underligt ikke at have uoverensstemmelser, det handler bare om hvordan man håndterer dem når de opstår. Og så kan jeg altså anbefale parterapi. Også gerne inden man egentlig har brug for det. Det er en måde at investere i sit forhold på!

Vi er på randen af skilsmisse.

Når jeg siger på randen mener jeg at jeg har trukket det i langdrag for ikke at rode for meget rundt med vores barn som er i et diagnoseforløb.

Udadtil tror jeg det ser ret normalt ud. Min søster var i hvert fald dybt chokeret, nærmest rystet i sin grundvold over at der var en mulighed for at det kunne være at vi måske kom til at gå fra hinanden på et tidspunkt.

Men vi har ikke haft sex i snart et år og jeg kan ikke huske sidste gang vi kyssede hinanden.

Jeg tror næppe, du finder et “perfekt” forhold, hvor der ikke er skænderier, uenigheder, etc. - det hører sig et sundt forhold til i min optik.

Altså fra 0 til 10 ligger vi nok omkring på 7. Hvis man spørger mig. Måske synes hun noget andet. Den værste fjende er hverdagen og hamsterhjulets trivialiteter, men det er også nedslidende at skulle kæmpe mod det konstant.

Min mand og jeg har været sammen i 10år+, har 4 børn og vi snakker tit om at gå fra hinanden. Det er af praktiske årsager vi forsat er sammen.

Husk på at der også er respekt overfor ens partner ved ikke at dele vist og bredt om problematikker kun det fra én synsvinkel. Det der med ikke at lufte sit beskidte vasketøj. Man har forhåbentlig en eller flere fortrolige som man kan gå til med problemer i parforholdet. Men der er også noget ved PARforhold som er lidt en lukket fest.

Jeg er den der over sharing kind of girl, og derfor får jeg også ofte andre folks hemmeligheder at vide. Min oplevelse er, at de fleste bare beretter om de gode ting, lige indtil de åbner op, så har de også parforholdsproblemer at bidrage med. Måske er det også mest normalt at gemme sit beskidte vasketøj væk for folk man ikke er så tæt med.

De vennepar har vi også nogle af - skændes aldrig, aldrig uenige, alting er bare herligt! Jeg tror ikke en skid på det. Enten nævner de det ikke eller også sluger den ene af dem nogle gevaldige kamaler.

For mig er et perfekt forhold ikke et hvor man aldrig skændes eller er uenige. Hvis man aldrig er det, så må den ene æde kameler hele tiden - og hvor sjovt er det lige? Jeg tror ikke der findes mennesker der er så ens at de er enige om alting i livet.

Sidste uge for os var bæ, men vi havde to uger i december der var fantastiske. Resten har været sådan standard. Sådan går det op og ned.

Vi har yderst sjældent skænderier, men vi kan godt være uenige i ting, og det skal der være plads til. Men for os er kommunikation og ærlighed vigtigt hvilket gør vi ikke har behov for at skændes, derudover hjælper vi hinanden os selvom det ikke altid er lysten der driver værket

Vores parforhold er som vi ønsker det 

Om det er perfekt både ja og nej 

Vi kan sagtens være uenige om ting men vi er åbne og ærlige og snakker om ting og gør dem ikke større end de er 

Min kæreste og jeg har et godt forhold, vi snakker åbent og ærligt om stort og småt også følsomme emner, vi drømme sammen og oplever verden sammen 

Vi sluger helt sikkert nogle kameler men vi gør aldrig noget under tvang og vi er ekstrem gode til at støtte hinanden 

Om vores forhold er perfekt - ja det syntes vi men andre syntes det måske ikke 

Men vi ser også andre forhold som vi så ikke skal be om 

Vi kysser altid godmorgen og godnat  Vi kysser rigtig meget i løbet af dagen  Vi er meget fysiske overfor hinanden  Og vi viser hinanden rigtig meget kærlighed og omsorg - viber ikke i tvivl om hinanden 

Nogen syntes vi er “for meget” andre måske “for lidt” men vi syntes selv det er perfekt til os 

Min kæreste (m53) og jeg (f49) har været sammen i 4-5 år. Vi har endnu ikke råbt ad hinanden (læs: skændtes).

Er vores forhold perfekt? Nej sgu! Vi har det enormt godt sammen. Vi er et team og hinandens bedste venner. Vi vælger os hver dag. Aktivt.

Vi er ret forskellige; jeg er neat freak og han er et rodehoved. Han er blå - jeg er rød. Han er karrieremenneske - jeg er førtidspensionist. Han er grounded og rolig - jeg er flyvsk og temperamentsfuld. Han kommer fra en bundsolid familie - min er helt imponerende dysfunktionel.

Ovenstående kunne godt føre til uendelige konflikter. Det ville det unægteligt have gjort, hvis vi havde mødt hinanden for 20-25 år siden. Jeg tror måske bare jeg er blevet mere rund med årene? Knap så firkantet i min tilgang til livet?

Jeg har endnu ikke erfaret at de ‘perfekte’ forhold holder særligt længe. Der sker mere bag de lukkede døre end hvad man går og tror ..

Har været kæreste med min mand snart 30 år. Og størstedelen af tiden er vores forhold skønt og dejligt. Så er der dage, hvor vi hver især synes, den anden er pisse irriterende. En rask lille diskussion krydrer da også forholdet. Ingen forhold er perfekte. Det er hårdt arbejde og masser af kærlighed, kompromisser og viljen til at ville hinanden. Vi er langtfra perfekte, og det er da ok. Jeg ville ikke ønske det anderledes.

Vores forhold er langt fra perfekt. Jeg prøver heller ikke på at bilde mine veninder eller familie ind, at det er. Men det er dog også begrænset, hvor mange mennesker jeg indvier i vores interne problemer - det er ikke lige noget jeg har behov for at sidde og slynge ud på arbejdspladsen eller lign. Mon ikke de fleste har det sådan.

Vi har været kærester i 20år, gift i 4år - har 3 børn i alderen; 4,7 og næsten 13. Mor er 34 og far er 37.

Vores forhold er godt, ikke perfekt - vi har absolut uenigheder! Det er sjældent vi sådan skændes, hvor vi bliver rigtig sure på hinanden. Vi er meget forskellige, jeg er lidt en hidsigprop og kan blive mega frustreret og hidsig hurtigt men kommer også ligeså hurtigt over det. Min mand er ret rolig, hidser sig meget sjældent op, men kan gå i flere dage og være lidt irriteret på sig selv over at han ved et uheld fik lavet en rids i køkkenbordet.

Tror vi har måske en håndfuld ting vi ved vi ikke skal snakke om på en dårlig dag - fordi så ender det ud i at vi bliver sure, de emner tager vi på gode dage 😂

Og så har vi god sex. Det gør man kan holde til lidt mere bullshit hvis man i det mindste ved man kan få god sex🫣🤷🏼‍♀️😂

Et forhold kan være perfekt for dem der er i det - fordi det passer perfekt til dem! Men betyder ikke at det ikke indeholder uenigheder osv❤️

Jeg synes, vores forhold er ret perfekt 🤷🏽‍♀️?

Men det er vel en individuel vurdering.

Når jeg bliver lidt for kæk, så kan lillemor godt finde på at hæve stemmen lige for at høre om jeg er ude på skrammer?! og så slapper vi lige alle sammen af bagefter

Vi har efterhånden været sammen i mange år. Der har været rigtig gode perioder, men der har også været perioder hvor det har været på bordet om vi skulle gå hver til sit. Vi er stadig sammen. Nogle gange er det perfekt og så har man lyst til sat fortælle om hvor fedt det er at man kan have det sådan efter så mange år.

Livet, og parforhold, er op og nedture. Sådan er det.

En del diskussioner, ikke så mange skænderier men det hænder. Masser af irritation. Vi har det absolut fantastisk sammen, glæden og kærligheden fylder mere og vi kommer hurtigt videre.

Min forlovede og jeg har været sammen i 8 år. Vi skændes ikke længere (gjorde vi kun det første år). Vi er selvfølgelig uenige, og kan i hverdagen blive irriteret på hinanden eller irriteret over noget andet, men vi er gode til at kommunikere omkring alt. Vi har det godt sammen, og jeg vil ikke bytte det for noget. Jeg har aldrig været så glad, som jeg er nu.

Totalt uperfekt. Alt vejes under tæppet her.

Vi har 2 børn og er start 30'erne.

Vi skændes ikke. Vi er uenige om ting, men vi taler forholdsvist meget om tingene og kommunikerer ret tydeligt.

Damn … når jeg læser denne kommentartråd får jeg nærmest indtrykket af at mit forhold er perfekt - næsten så perfekt at det tenderer til det urealistiske. Vi er også vokset op inden for 3km fra hinanden og med mange af de samme værdier.

De eneste seriøse konfrontationer vi har haft har været fordi jeg har været “hangry” eller uduelig pga. sygdom, som først har vist sig dagen efter “konfrontationen”. Vi vægter begge familierelationer højt og de få gange (2 gange - 1 gang hver), hvor den anden part har givet den for meget gas i byen eller lignende til at kunne deltage i familieting, har vi “dækket over” hinanden. Hvis der er sociale arrangementer vi ikke gider deltage i, bruger vi glædeligt hinanden som undskyldning.

jeg ved ikke, hvornår et parforhold er perfekt, men jeg ved, at min kæreste er perfekt for mig. vi har faktisk ikke skændtes, men haft mindre diskussioner, i takt med, at vi allerede i starten af vores relation var meget åbne om vores følelser og hvad der gjorde os usikre. åben og ærlig kommunikation, empati og omsorg er virkelig vigtige elementer i vores partnerskab

Altså mit forhold er i hvert fald på ingen måde som på film. Vi har masser af diskussioner og jeg har været tæt på at smide håndklædet i ringen et par gange. Men vi venter et barn sammen, og det gør nok at jeg ser det hele på en lidt anden måde nu. Ser trods alt min kæreste som en rigtig god far og en god person, jeg gerne vil blive sammen med i mange år endnu.

“Succes” for mig i et forhold baserer sig i høj grad på om vi er i stand til at kommunikere åbent og ærligt med hinanden (det er vi), at vi har en god fysisk kemi og tiltrækning (det har vi) og om vi kan grine lidt af det hele (det kan vi, dog nok ikke så meget som jeg har kunnet i andre forhold), og om vi er villige til kontinuerligt at lytte til den anden og arbejde med os selv og for forholdet (det vil vi!).

Mener i hvert fald selv at det med at blive sammen med nogen i højere grad er et valg vi skal træffe. For alting er ikke lyserødt og romantisk hele tiden, tingene går op og ned. Så tør man vente på at det hele vender igen, når tingene går lidt skidt? For det gør det som regel, men det fungerer jo kun i længden hvis begge synes det er værd at kæmpe for, og begge har truffet et valg om at blive med hinanden gennem tykt og tyndt.

Ikke fordi jeg ikke tror på den der helt store passionerede kærlighedshistorie, hvor man finder sin absolutte soulmate. Jeg tror bare jeg er lidt der hvor jeg også synes at “mindre” kan gøre det, og det er helt fint.

Mit forhold er faktisk, fuldstændig perfekt. Nu.

Men det har også taget tid at komme dertil.

Vi diskuterer aldrig. Aldrig. Har aldrig skændes rigtigt og går aldrig i seng uenige om noget.

I begyndelsen, var vores forhold på et noget mere usikkert grundlag, hvilket gjorde at vi ikke rigtig helt vidste hvor vi havde hinanden eller hvor vi skulle hen. Der opstod en masse misforståelser og derigennem skuffelser og usikkerhed.

Men så fik vi snakket om det. Og snakket. Og snakket. Og snakket. Og i dag har vi den bedste, mest åbne og respektfulde kommunikation om alt. Og jeg elsker det. Det er tryghed, ro, ordentlighed, respekt og kærlighed.

Vi vil faktisk heldigvis gerne se og prioritere hinandens familier 😉

Mit forhold er kompliceret, vi er meget forskellige, og begge med et behov for alenetid. Vi kører fælles økonomi, bor på forskellige adresser ses stort set hver dag men bare nogle timer. Vi deltager så vidt muligt i hinandens liv. Det er ikke altid muligt grundet arbejde

Ik perfekt, but pretty damn close. Ps. Vi har også begge kæmpet for det forhold vi har nu. Så fucking meget kommunikation

Vi har en super god, kærlig og velfungerende hverdag.

Vores problem er nok mest manglende ferier sammen, men det er et vilkår for tiden pga udefrakommende faktorer

Livet er ikke som en film, hvor alt bare er perfekt og der aldring er uenigheder.

At være i et forhold er en beslutning. En man tager hver dag. Man vælger hinanden og det man har sammen til.

Vi har et dejligt og kærligt forhold. Vi vil hinanden det bedste. Vi har skabt en dejlig familie og nogle gode rammer for vores fælles liv.

Vi kan være uenige, skændes og have dårlige dage. Det er her beslutningen om at vælge hinanden kommer ind. Vi accepterer at vi ikke er enige om alt og har forskellige holdninger. Så må vi enten finde en løsning vi begge kan leve med eller leve med vi ikke er enige.

Nej selvfølgelig er ingen forhold perfekte. Gud fri mig vel. Men de fleste lufter bare ikke,deres beskidte vasketøj til andre,derfor fremstår forhold perfekte, set udefra.